Nyhed

NIRAS accelererer vækstambitioner med opkøb i Holland

Rosmalen Nl Office

Med opkøbet af den hollandske virksomhed VMEngineering konsoliderer NIRAS sig inden for procesrådgivning i Nordeuropa. Samtidig styrker virksomheden sin position som den førende rådgiver til føde- og drikkevareindustrien.

14. december, 2017

Købet af aktiemajoriteten i hollandske VMEngineering sikrer NIRAS en ny platform for vækst. Tiltaget er en del af virksomhedens ambition om at styrke sin position og sine kompetencer inden for procesindustri.

”Vi styrker vores position betydeligt på et meget attraktivt marked. Mejeriindustrien er stor i Holland og nabolandene, og generelt set ligger der et stort potentiale i regionen inden for Food & Beverage-industrien, som vi ser frem til at dyrke yderligere. Det gælder også i Storbritannien, hvor begge virksomheder har aktiviteter i dag”, fortæller Senior Vice President i NIRAS Thomas B. Olsen.

Flere ydelser og stærkere kompetencer

NIRAS vil kunne tilbyde VMEngineerings kunder i Holland og Storbritannien en bredere pallette af ydelser, særligt inden for industriel arkitektur, forsyningsanlæg, operational excellence og international projektledelse. Og på globalt plan vil NIRAS’ kunder generelt set opleve styrkede procesydelser.

”VMEngineering er eksperter inden for procesområdet og tilfører NIRAS stærke kompetencer inden for projektering samt mejeri-, ingrediens- og juice-processer. Oven i det kommer kompetencer inden for 3D-scanning af procesanlæg og automation, som vores kunder efterspørger i stigende grad”, fortæller Thomas B. Olsen.

Jeroen van Lunsen, der fortsætter som direktør i VMEngineering, ser også gode muligheder i den nye konstellation:

”Vores nuværende kunder vil uden tvivl drage fordel af de mange ekspertiser, som NIRAS dækker i dag. Jeg er sikker på, at det giver helt nye muligheder for samarbejde og nye muligheder i markedet”.

VMEngineerings nuværende ejere vil fortsætte med at servicere kunderne i det nye set-up mellem VMEngineering og NIRAS.

Vil du vide mere?

Thomas B. Olsen

Thomas B. Olsen

Koncerndirektør

Allerød, Denmark

+45 3071 3961

Læs også