Nyhed

Effektiv udviklingsindsats styrker kommunes miljøfaglige sagsbehandling

Effect Evaluation

Slagelse Kommune tilknyttede NIRAS som partner på et kompetenceudviklingsforløb, der er blevet afviklet med en stribe aktiviteter hen over første halvår af 2026.

17. juni, 2026

Komptenceudviklingsforløbet har omfattet:

  • Workshops med aktuelle, kommunale cases inden for industrimiljø, for eksempel om spildevandstilsyn, miljøgodkendelser og BAT-krav (Best Available Techniques)
  • En mentorordning med løbende sparring og evaluering
  • Faciliteret sidemandsoplæring

”Udviklingsforløbet har været skræddersyet til det konkrete team i Slagelse Kommune med udgangspunkt i deres miljøfaglige behov og aktuelle opgavebillede.”

Jens Ulrik Jensen, chefkonsulent, NIRAS

Praksisnært forløb med høj relevans

”Vi sammensatte et team af en håndfuld erfarne miljøspecialister, som nu gennem nogle måneder har videreuddannet og supporteret godt 10 medarbejdere hos kommunen,” fortæller Jens Ulrik Jensen, chefkonsulent, NIRAS.

”Udviklingsforløbet har været skræddersyet til det konkrete team i Slagelse Kommune med udgangspunkt i deres miljøfaglige behov og aktuelle opgavebillede. Det har resulteret i et meget praksisnært forløb med høj relevans og brugbarhed for teamet.”

Macourt Media Gvpk54ekbre Unsplash
Foto: Macourt Media, Unsplash.com

Acceleration af kompetenceudviklingen

I 2024 og 2025 er teamet blevet opnormeret, hvorefter en målrettet kompetenceudviklingsproces blev igangsat for at sikre en fremtidig ensartet sagsbehandling. Som led i denne indgik Slagelse Kommunes virksomhedsteam i et samarbejde med NIRAS om et kompetenceløft.

”Vi har været meget tilfredse med den måde, NIRAS har løftet opgaven på. Forløbet har i høj grad været dynamisk og tilpasset vores konkrete behov, med en god balance mellem teori og praksis. Der har været plads til løbende justeringer i forløbet, hvilket har gjort indsatsen både relevant og direkte anvendelig i vores daglige sagsbehandling” siger Christina Martens Röttig, fagkoordinator, Slagelse Kommune.

”Vores medarbejdere har den påkrævede faglige baggrund, men på grund af begrænset anciennitet har de ikke haft mulighed for at oparbejde den praksiserfaring, som ofte er nødvendig i sagsbehandlingen. Dér har forløbet med NIRAS på relativt kort tid accelereret teamets kompetenceudvikling og styrket sikkerheden i sagsbehandlingen, og det vil komme både vores virksomheder og vores miljø til gavn.”

Kompetenceudviklingsforløbet afsluttes efter planen inden sommerferien, men virksomhedsteamet vil – som en del af aftalen med NIRAS – fortsat kunne benytte sig af en hotline, hvis man som medarbejder får brug for miljøfaglig sparring i forhold til en konkret sag.

”Vi har været meget tilfredse med den måde, NIRAS har løftet opgaven på. Forløbet har i høj grad været dynamisk og tilpasset vores konkrete behov, med en god balance mellem teori og praksis."

Christina Martens Röttig, fagkoordinator, Slagelse Kommune
Giu Vicente 3 Uiwitfv4m Unsplash
Foto: Giu Vicente, Unsplash.com

”Med forløbet hos Slagelse Kommune har vi nu en velfungerende model for en effektiv indsats, som sandsynligvis også kan være gavnlig i andre kommuner."

Jens Ulrik Jensen, chefkonsulent, NIRAS

Relevant for mange kommuner

”En sådan midlertidig og skræddersyet indsats for at løfte kompetenceniveauet i en kommunal teknik- og miljøafdeling er fra tid til anden relevant, ved vi,” supplerer NIRAS’ Jens Ulrik Jensen.

”Med forløbet hos Slagelse Kommune har vi nu en velfungerende model for en effektiv indsats, som sandsynligvis også kan være gavnlig i andre kommuner. Hverdagen i teknik- og miljøafdelingerne er ganske krævende på grund af ressourcepres og et dynamisk arbejdsområde og lovgivningsfelt, så med den virkelighed er det kun formålstjenligt at teame op med eksterne kræfter.” slutter han.

Vil du vide mere?

Jens Ulrik Jensen

Jens Ulrik Jensen

Chefkonsulent

Allerød, Denmark

+45 2753 2683

Kasper Funch Vinding

Kasper Funch Vinding

Miljøplanlægger

Holbæk, Denmark

+45 5339 7249

Læs også: