Christina drømmer om at bruge sporhunde i arbejdet med strengt beskyttede dyrearter
”Tænk hvis man ved hjælp af en hund kan effektivisere eftersøgningen af strengt beskyttede dyrearter ved at forkorte tiden i felten og samtidig forlænge feltsæsonen.” Omtrent sådan tænkte Christina Larsson for sig selv, da hun som miljømedarbejder i Gribskov Kommune første gang hørte om en fagdisciplin, der er i rivende udvikling i udlandet: Eftersøgning af bilag IV-arter med sporhund. Og så: ”Tænk hvis jeg kunne være med til at fremme det område!”
Fra sine kommunale miljøopgaver havde Christina erfaring med de strengt beskyttede bilag IV-arter som f.eks. stor vandsalamander, markfirben og spidssnudet frø, der kan ”spænde ben” for blandt andet bygge- og anlægsprojekter, og på et kursus mødte hun en NIRAS-specialist, som hun præsenterede for sin tanke om eftersøgning med hund. Det førte hurtigt til en samtale med to afdelingschefer i NIRAS’ miljøvurderingsafdeling, som blev smittet af Christinas begejstring – og kort efter, i efteråret 2024, startede Christina Larsson som seniorkonsulent i NIRAS’ østdanske miljøvurderingsafdeling med base i rådgivervirksomhedens hovedkvarter i Allerød.
”Der er et voksende ønske om at optimere sæsonen for feltarbejde i forbindelse med bygge- og anlægsprojekter, som kræver miljøvurdering. Her kan brug af hunde i eftersøgning af de strengt beskyttede bilag IV-arter være en ”gamechanger”.”
Christina Larsson, seniorkonsulent, NIRAS
Stort potentiale
Her arbejder hun som projektleder og -medarbejder på forskellige miljøvurderingsprojekter. Sideløbende med sit traditionelle miljøvurderingsarbejde driver Christina NIRAS’ udviklingsindsats inden for eftersøgning af bilag IV-arter med hund. ”Det er et felt, som rummer et stort potentiale,” forklarer Christina. ”Der er et voksende ønske om at optimere sæsonen for feltarbejde i forbindelse med bygge- og anlægsprojekter, som kræver miljøvurdering. Her kan brug af hunde i eftersøgning af de strengt beskyttede bilag IV-arter være en ”gamechanger”.”
Eftersøgning af bilag IV-arter - for eksempel i et område planlagt til en solcellepark eller vindmøllepark - udgør generelt en flaskehals i miljøvurderingsprocessen. Områder planlagt til vedvarende energi ligger ofte i potentielle rasteområder for bilag IV-arter. Feltsæsonen for eftersøgning af de forskellige bilag IV-arter - der for hver art er defineret i tekniske anvisninger – er knyttet til artens yngleområde, eksempelvis et vandhul - kan være så kort som 3–4 uger (for eksempel 1.–24. juni for spidssnudet frø).
Eftersøgningen af bilag IV-arter inden for arternes potentielle rasteområder, som kan udgøre langt større områder end yngleområdet, er tidskrævende og ikke beskrevet i tekniske anvisninger. Men modsat menneskelige specialister kan sporhunde med den rette træning potentielt søge efter bilag IV-arter året rundt, og samtidig er de markant hurtigere til at finde de truede arter.
”Hunde kan med deres fænomenale lugtesans finde en nål i en høstak, bogstaveligt talt, og fordi hundenes lugtesans er så meget bedre end vores, kan de trænes op til at effektivisere feltarbejdet ved at forkorte tiden brugt i felten – og samtidig udvide feltsæsonen betragteligt,” forklarer Christina Larsson. ”For projektejerne, for eksempel udviklere af vedvarende energi, vil brugen af hunde i miljøvurderingsarbejdet derfor betyde reduceret tidsforbrug på feltarbejde, hvilket kan minimere flaskehalse i miljøvurderingsprocessen og dermed bidrage til hurtigere fremdrift i projekterne.”
”Hunde kan med deres fænomenale lugtesans finde en nål i en høstak, bogstaveligt talt, og fordi hundenes lugtesans er så meget bedre end vores, kan de trænes op til at effektivisere feltarbejdet ved at forkorte tiden brugt i felten – og samtidig udvide feltsæsonen betragteligt.”
Christina Larsson
Fagdisciplin under udvikling
Det lyder næsten for godt til at være sandt – og det er det på en måde også. For som det er nu, er brugen af hunde i eftersøgning af bilag IV-arter, blandt andet i forbindelse med miljøvurderinger af planer og projekter, ikke godkendt af de danske myndigheder, særligt Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, SGAV, som administrerer artsfredningsbekendtgørelsen. Derfor forholder projektudviklere sig afventende, selv om de godt kan se værdien i effektiviseret feltarbejde og forlængede feltsæsoner.
Christina Larsson har involveret sig aktivt i at få brug af hund i miljøvurderingsarbejde implementeret i Danmark. Sammen med andre hundeglade kolleger i rådgiverbranchen har hun nedsat en arbejdsgruppe, der samler relevante eksperter fra rådgivere, kunder og myndigheder med flere om vidensudvikling og erfaringsudveksling på området.
Samtidig styrker Christina Larsson sine kompetencer blandt andet via hundeadfærds- og instruktøruddannelse men også ved selv at undervise hundespecialister i NIRAS - og deres hunde - som et led i at udvikle og udbyde denne nye ydelse til kunder.
"Jeg har haft hund i mange år, undervist i hundeklub og altid været imponeret af hundens næse. At det måske bliver muligt, at man som miljøvurderingsspecialist kan løfte sit daglige arbejde til et helt nyt niveau – til stor gavn for kunderne – ved hjælp af en hund, er fantastisk."
Christina Larsson
Viden og metoder
”Formålet med den tid, som NIRAS og jeg lige nu investerer i dette arbejde, er, at det er med til at tilvejebringe et nødvendigt vidensgrundlag til udarbejdelse af brugbare og holdbare metoder til eftersøgning af bilag IV-arter. Øget viden og gode metoder er fundamentet for retningslinjer, der supplerer de tekniske anvisninger og øvrige vejledninger, som sætter rammerne for eftersøgning af bilag IV-arter,” forklarer Christina Larsson.
For Christina er koblingen af arbejdet med biologi og hunde en drøm: ”Jeg har haft hund i mange år, undervist i hundeklub og altid været imponeret af hundens næse. At det måske bliver muligt, at man som miljøvurderingsspecialist kan løfte sit daglige arbejde til et helt nyt niveau – til stor gavn for kunderne – ved hjælp af en hund, er fantastisk. Og hvorfor skulle det stoppe ved eftersøgning af bilag IV-arter?,” spørger Christina. ”Hvad med jordprøver eller vandprøver og andre materialer, der afgiver lugt…?”
Fakta: Bilag IV-arter
Bilag IV-arter
Bilag IV-arter er arter, der er opført på EU's habitatdirektivs bilag IV.
Formålet med habitatdirektivet er at bevare naturtyper samt vilde dyr og planter, og bilag IV-arter tæller således både dyr og planter.
Bilag IV-arter er strengt beskyttede, idet både dyrearterne og deres levesteder er omfattet af beskyttelsen.
Beskyttelsen indebærer forbud mod:
- Alle former for forsætlig indfangning eller drab af enheder af disse arter i naturen.
- Forsætlig forstyrrelse af disse arter, i særdeleshed i perioder, hvor dyrene yngler, udviser yngelpleje, overvintrer eller vandrer.
- Forsætlig ødelæggelse eller indsamling af æg i naturen.
- Beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder.
Noget tilsvarende gælder for plantearter på bilag IV.
Habitatdirektivets bestemmelser er implementeret i dansk lovgivning i bl.a. habitatbekendtgørelsen, naturbeskyttelsesloven og artsfredningsbekendtgørelsen.
Reglerne betyder, at myndighederne ikke må give tilladelser til projekter eller vedtage planer m.v., der kan skade bilag IV-arterne og deres yngle- eller rasteområder.
Fakta: Hundens lugtesans og eftersøgning med hund
Hundens lugtesans
Hunde har 200 mio. til 1 mia. duftreceptorer, og slimhinden i hundens næse har en overflade på 30-100 cm2 (varierer fra race til race).
Til sammenligning har mennesker har ca. 6 mio. duftreceptorer, og slimhinden i menneskets næsen har en overflade på ca. 5 cm2.
Det område i hundens hjerne, der bearbejder duftindtryk, er ca. 40 gange større end hos mennesker.
Hunde kan opfange koncentrationer af duft, der er op til 100.000 gange mindre, end det mennesker kan.
Alt, der har en duft, kan hunde trænes til at finde - og det ikke blot over jorden, men i og under jorden, oppe i træer, i vand mv.
Ud over at opspore dyr, planter, svampe og bakterier bruges hunde til at opspore:
- Levende og døde personer
- Narko, hash mv.
- Sprængstoffer og våben
- Penge
- Væggelus og skimmelsvampe
- Klorerede opløsningsmidler
- Sygdomme – bl.a. kræft, diabetes og covid
Vil du vide mere?
