Indsigt
"Vi er nødt til at erkende behovet for avanceret vandbehandling i Danmark"
Jens Brandt Bering, koncerndirektør i NIRAS.
Vandmangel lokalt i Danmark kan blive et problem i fremtiden. Den udfordring kalder på, at vi er åbne for at bruge nye teknologier og metoder for at kunne opretholde forsyningssikkerhed og forbrugertillid fremover.
2. juni, 2025
Med sin Hvidbog ”Før vi løber tør for drikkevand” peger HOFOR helt korrekt på en stigende udfordring – at lokal vandmangel kan blive et problem i Danmark.
Det er rettidig omhu at råbe vagt i gevær nu.
Sat på spidsen kan udfordringen koges ned til, at befolkningstilvækst og stigende efterspørgsel i industrien øger vandbehovet i fremtiden – særligt koncentreret i by- og industriområder. Mens klimaforandringer, forurening og miljøfremmede stoffer i vandmiljøet udhuler vores vandressourcer.
Så hvad kan vi gøre ved det?
Et af de greb, som HOFOR også peger på, er, at vi skal finde mere vand. Vi skal blive bedre til at bruge vand i flere kvaliteter. Og vi skal være åbne for, at nye teknologier og metoder nu er blevet nødvendige efter mange, mange år, hvor vi har kunnet forlige os på Danmarks rene grundvand og dermed simpel vandbehandling.
Den tid er desværre forbi.
"I mange, mange år har vi kunnet forlige os på Danmarks rene grundvand og dermed simpel vandbehandling. Den tid er desværre forbi."
Jens Brandt Bering, koncerndirektør i NIRAS.
"Vi er nødt til at erkende behovet for avanceret rensning og teknisk vand. Ikke i stedet for beskyttelse, men som minimum i en overgang på nogle årtier, indtil vi har fået genoprettet kvaliteten i vores vandressourcer."
Jens Brandt Bering, koncerndirektør i NIRAS.
Fire håndtag til at mitigere lokal vandmangel
- Brug af teknisk vand (flere vandkvaliteter) – nogle vandbehov kan løses med vand i andre kvaliteter end drikkevand.
- Brug af avanceret vandbehandling – for industriens vandforbrug gælder det i forvejen, at vandet ofte skal gennemgå omfattende rensning, før det er klar til produktionen. Selv når man benytter vores normale drikkevand som input. Det gælder især for sektorer som fødevarer- og lægemiddelindustrien samt PtX. Her er det principielt samt teknisk set muligt at benytte andre vandkilder som fx overfladevand eller spildevand som input, og den avancerede renseteknologi får vi brug for uanset pga. miljøfremmede stoffer i vores grundvand.
- Brug af selvstændige selskaber til industriel vandforsyning – fx i Kalundborg og Esbjerg arbejder man med idéen om at trække industriel vandproduktion ud i selvstændige selskaber, som kan arbejde uden for det kommunale selskabs normale ”hvile i sig selv”-princip – altså industrielle vandforbrugere betaler selv regningen. Denne selskabskonstruktion er kendt fra fjernkøling.
- Brug af ”forurener betaler” princippet – det er ikke gangbart, at forsyningsselskaberne (og derfor i sidste ende borgerne) skal betale for dyr vandrensning pga. fx landbrugets forurening med nitrat.
Avanceret vandbehandling er et centralt – og delvist også politisk – spørgsmål, da dansk vandforsyning altid har været baseret på simpel rensning af grundvand. I årtier har man tænkt, at udfordringen med vandkvalitet skulle løses ved grundvandsbeskyttelse via de kommunale indsatsplaner. Men det har vist sig ikke at virke tilstrækkelig godt.
Derfor mener jeg, vi er nødt til at erkende behovet for avanceret rensning og teknisk vand. Ikke i stedet for beskyttelse, men som minimum i en overgang på nogle årtier, indtil vi har fået genoprettet kvaliteten i vores vandressourcer.
Jeg håber, vores politikere er villige til at lade vandselskaberne få de økonomiske og regulatoriske rammer. Ellers kan det blive svært at opretholde god forsyningssikkerhed og tilsvarende høj forbrugertillid – hvilket grundlæggende er hovedopgaven.
Vil du vide mere?
