Indsigt
Vellykket due diligence kræver samarbejde og agilitet
Indsigt
For rådgiverbranchen er teknisk indsigt ikke længere den eneste parameter i en vellykket ejendomstransaktion.
Af Duncan Crooks, Project Manager
og Mark Howell, Business Development Director
Boligmarkedet i Danmark er rødglødende, og det sætter ekstra fokus på due diligence ved salg og køb af ejendomsprojekter. Kravet til de rådgivende ingeniørfirmaer er at levere samme høje tekniske kvalitet under tidspres – og her kommer evnen til at samarbejde og udføre tillidsbaseret rådgivning i spil.
Ifølge en opgørelse fra Estate Media Danmark har NIRAS i 2025 været involveret i mere end 50 procent af den samlede transaktionsvolumen på tværs af de ti største boligprojekter i Danmark. På den baggrund er det relevant at kaste et blik på, hvad der kræves i due diligence-fasen.
Der er mange aktører i indblandet i en transaktion – advokater, erhvervsmæglere, långivere, kapitalfonde, entreprenører og ejendomsudviklere – og parterne skal finde gensidige acceptable løsninger til risikohåndtering, hvilket kræver løsningsorienteret forhandling.
Hvis transaktionen skal være vellykket, skal man være indstillet på at være rimelige i sine krav overfor modparten, viser agilitet og respondere hurtigt, da transaktionen kan køre i et højt tempo over en begrænset tidsperiode. Gør man det, er det sandsynligt, at man bliver inviteret til at deltage i den næste transaktion.
Når vi arbejder med ejendomstransaktioner, kræver det ikke alene solide tekniske kompetencer og relevant kommerciel indsigt i due diligence-fasen men også en særlig form for samarbejdsevne. Det indebærer, at vi prioriterer tekniske synspunkter ud fra kundens kommercielle interesser, mens vi er lydhør overfor modpartens muligheder at levere den påkrævede ydelse.
Pålidelig teknisk, miljømæssig og bæredygtighedsrelateret rådgivning spiller fortsat en rolle på dagens marked, hvor ESG-overvejelser i stigende grad bliver en central investeringsparameter frem for en sekundær tilføjelse. Emner som energieffektivitet, CO2-fodaftryk, fremtidige kapitaludgifter og kvaliteten af forbrugsdata påvirker nu direkte prisfastsættelse, aftalestrukturer og eksekveringsstrategier.
Med blik mod 2026 forventer vi, at ESG-parametre vil blive endnu mere tæt integreret i forsikrings- og investeringsbeslutninger, især i forbindelse med refinansiering og exit. Det er en udvikling drevet af långiverkrav og EU-politik, selvom dele af det bredere ESG-rapporteringslandskab også fortsat udvikler sig.
Kombineret med højere transaktionsaktivitet sammenlignet med første kvartal sidste år og voksende interesse fra udenlandske investorer peger dette i retning af et marked, hvor både teknisk, miljømæssig og bæredygtig indsigt vil være afgørende for at identificere risiko og muligheder.
Der er udsigt til, at denne næste bølge af aktivitet fortsætter ind i 2026, og dermed kommer der fortsat til at være fokus på såvel de hårde tekniske som de blødere samarbejdskompetencer i et due diligence-team.