Indsigt
Grøn omstilling er ikke kun en teknisk øvelse – den påvirker ”mit landskab”!
Det er et nationalt mål, at Danmark undergår en grøn omstilling med bl.a. produktion af mere grøn strøm fra sol og vind – meget mere. Nuvel er der bred opbakning i befolkningen til den grønne omstilling, men det rammer alligevel hårdt, når projekterne kommer tæt på.
4. november, 2026
Denne tekst er oprindeligt bragt som et Synspunkt hos Ingeniøren GridTech d. 27. oktober 2026: "Grøn omstilling er ikke kun en teknisk øvelse – den påvirker natur, kultur og landskab"
"Det er vigtigt, at alle, der arbejder med grøn omstilling og projekter i det åbne land, er bevidste om, at realisering af målet om mere grøn energi ikke alene er en teknisk disciplin."
Hanne Brendstrup Nielsen, ekspertise- og markedschef, NIRAS
Sol- og vindparker, batterianlæg og anlæg til transport af strøm er ofte store anlæg, der i høj grad præger de landskaber, de ”dumper ned i”. Disse landskaber er altid for nogen ”mit landskab”. Det er der, hvor man bor, måske arbejder, færdes i fritiden mv. Landskabet har værdi som rammen om det levede liv.
Det er tankevækkende, at når et projekt skal miljøvurderes, så fylder landskabet altid rigtig meget hos befolkningen, hvor udsigten til en stor teknisk forandring i ”mit landskab” skaber utryghed og modstand mod projektet.
Alligevel synes indpasningen i det lokale landskab generelt at fylde meget lidt, når projektet planlægges og designes – hvorfor dette misforhold?
Det er vigtigt, at alle der arbejder med grøn omstilling og projekter i det åbne land er bevidste om, at realisering af målet om mere grøn energi ikke alene er en teknisk disciplin.
Det påvirker også oplevelsen og opfattelsen af landskabet og dermed relationen til det lokale landskab.
Forskellige interesser bliver udkæmpet
Aktørerne i et energiprojekt kan overordnet inddeles i fire hovedgrupper: markedsaktørerne med udviklere og rådgivere, civilsamfundet med lodsejere, naboer og landsbysamfund, staten, der sætter retning og lovgiver – med kommunerne som mægler mellem nationale mål og lokale udviklingsinteresser – og endelig ”det ikke humane”, som repræsenterer naturen, kulturen og landskabet, som det opleves og opfattes.
Landskabet er altså på én gang både en aktør, hvis interesser varetages af fagfolk hos myndigheder, rådgivere og NGO’er, og en værdi for de tre øvrige aktørgrupper.
Men værdierne adskiller sig fra hinanden. For civilsamfundet er det ”mit landskab”, som danner rammen om det levede liv. For udvikleren er det ”projektområdet”. For staten er landskabet en ramme, hvori en række nationale mål for klima, natur og miljø skal opfyldes. Og samtidig er landskabet en national interesse i sig selv, med ophæng i bl.a. Den Europæiske Landskabskonvention.
Derfor er landskabet et sted, hvor interesserne støder sammen, men også hvor der er potentialer for at skabe værdi på tværs af aktørgrupper.
Forskningsprojekt: "Landsbyrum og landskabskvalitet under pres"
Betydningen af at kortlægge og forholde sig til aktørlandskabet er undersøgt i forskningsprojektet "Landsbyrum og landskabskvalitet under pres", der er udarbejdet i et samarbejde mellem NIRAS og Institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi ved Aalborg Universitet.
Læs NIRAS' beskrivelse af projektet her.
Selve forskningsprojektet kan læses her.
Et bedre landskabsfagligt grundlag
Landskabet skal i langt højere grad prioriteres ind i projekterne – tidligt i projektets planlægning og design!
Landskab kan analyseres systematisk, bl.a. ved hjælp af landskabskaraktermetoden (LKM), der kortlægger samspillet mellem naturgrundlag, arealanvendelse og rumlige visuelle forhold og vurderer landskabets karakter, sårbarhed og potentialer for forandringer.
”Landskab” er dermed ikke en holdning men en faglighed, der i et konkret projekt kan være med til at besvare to helt centrale spørgsmål: Hvor og hvordan?
”Hvor” et projekt placeres afgøres ofte af hensyn, hvor landskabet ikke tillægges stor betydning. I det spørgsmål er landskabets interesser i høj grad varetaget af kommunernes udpegning af bevaringsværdige og større sammenhængende landskaber, hvor det er en national interesse, at der ikke opstilles større, tekniske anlæg.
I øvrige landskaber er den nationale interesse, at nye elementer generelt indpasses i landskabet, så de kan bidrage til den landskabelige oplevelse, herunder at forbedre landskabets karakter. Det er her, spørgsmålet ”hvordan” bliver afgørende.
"”Landskab” er dermed ikke en holdning men en faglighed, der i et konkret projekt kan være med til at besvare to helt centrale spørgsmål: Hvor og hvordan?"
Hanne Brendstrup Nielsen, ekspertise- og markedschef, NIRAS
Kan ikke stå alene
Men spørgsmålet ”hvordan” kan ikke besvares ud fra en landskabsfaglig analyse alene. Igen har vi brug for at kortlægge aktørfeltet og være i dialog om, hvad de enkelte aktører har af behov for indpasning, ser af værdier i de eksisterende forhold og har af ønsker for fremtiden.
Sammen med den landskabsfaglige indsigt danner det et solidt afsæt for et projektdesign, der indpasser sig i det konkrete landskab og potentielt bidrager positivt til stedets udvikling.
Og det er her, værdien opstår: For udvikleren, der har interesse i, at projektet lykkes – også selv om der på den korte bane er en omkostning ved at besvare ”hvordan”.
For lokalsamfundet, ved at forandringen sker med udgangspunkt i og med respekt for ”mit landskab”.
Og for staten, ved at projektet kan styrke landskabsværdien og samtidig bidrage til målopfyldelse inden for klima, natur og miljø.
Grøn omstilling er ikke kun en teknisk øvelse – den kalder på landskabsfaglig indsigt til at besvare spørgsmålene ”hvor” og i særlig grad ”hvordan” i samspil med relevante aktører.
Vil du vide mere?
Hanne Brendstrup Nielsen
Ekspertise- og markedschef, Åben Land
Aalborg, Denmark