Projekt

Ny træbørnehave fokuserer på bæredygtighed og bevægelse

Boernehave

Østerbro i København har fået en ny, stor udflytterbørnehave i træ, der giver plads til leg i bæredygtige omgivelser.

10. juli, 2021
  • Sektor: Byggeri
  • Lande: Danmark

I maj 2013 nedbrændte den hidtidige daginstitution på Rymarksvej 131 på Østerbro i København og efterlod en tom grund. Nu er Idrætsbørnehaven Rymarksvej åbnet på grunden, og syv udflyttegrupper af børn i alderen 2-6 er flyttet ind i lokalerne. Daginstitutionen fungerer som udflytterbørnehave for de i alt 154 børn. Hele byggeriet er skabt med fokus på bæredygtighed, leg og bevægelse, og huset er et pilotprojekt inden for certificeringsordningen DGNB (Green Building Council Denmark).

KANT arkitekter har været totalrådgiver på projektet, mens NIRAS har ydet rådgivning på projektet, projekteret i 3D samt udarbejdet myndighedsprojekt og ført tilsyn med alle ingeniørdiscipliner, herunder anlæg, konstruktioner og installationer.

Bæredygtighed i fokus

NIRAS har desuden medvirket til at få gennemført en DGNB-screening med henblik på at få daginstitutionen bæredygtighedscertificeret på sølvniveau. Godkendelsen er undervejs. At bæredygtighed har været i fokus i hele processen kommer blandt andet til udtryk igennem valget af byggematerialet træ, som understøtter et godt indeklima, ældes med ynde og kan tåle at blive brugt af sine brugere.

Med sine 1.000 m2 er børnehaven dobbelt så stor som før og indeholder et stort vildtområde, som børnene kan lege i. Desuden kan børnehaven benytte sig af det store fredede naturområde bagtil, som drives af Kirkeministeriet.

Nærvær og bevægelseszoner

Børnehaven er rent funktionelt delt op i aktivitetsbaserede områder og stilleområder med højt til loftet for at få en større rummelighed. Den kombinerer nærværet i den enkelte stue og de større bevægelseszoner med udearealerne, som indbyder til leg og aktivitet.

Samtidig er børnehaven er et godt eksempel på, at det er muligt at bygge en grøn og bæredygtig institution for de samme penge som en almindelig børnehave.

NIRAS var også rådgiver for Københavns Kommunen i forbindelse med nedrivning og bortskaffelse af den brændte ejendom.  

Kontakt

Jakob Lund Jensen

Jakob Lund Jensen

Projektleder

Allerød, Denmark

+45 2761 3908

Flere løsninger inden for samme sektor