Nyhed
Igen i år er NIRAS blandt samarbejdspartnerne til Advanced Water Cycle Management Course, der samler folk fra hele verdenen. Fælles er deres ønske om at bruge deres ferie på at opnå viden, der kan være med til at redde verdens vandproblemer.
Sommerskolen er et samarbejde mellem:
- WATEC (Aarhus Universitet)
- NIRAS
- AVK
- Grundfos
- Kamstrup
- I-GIS
- DHI
- Aarhus Vand
- Skanderborg Forsyning / Aqua Globe
- Water Valley
Kurset giver 5 ECTS point
The Advanced Water Cycle Management Course (AWCMC) er et internationalt sommerskolekursus, der afholdes af center for Water and Technology (WATEC) på Aarhus Universitet i samarbejde med førende virksomheder indenfor vand og spildevand i Danmark. Igen i år er NIRAS blandt samarbejdspartnerne på sommerskolen, som strækker sig over to uger og afsluttes med en eksamen for de deltagende.
Deltagere fra hele verden
Sommerskolens 47 deltagere kommer fra 12 forskellige lande. Hver især kommer de med forskellige baggrunde. Nogle er studerende, andre er ansatte i virksomheder rundt om i verden. Dog har de alle det til fælles, at de ønsker at udvide deres horisont, når det kommer til vandcyklus, spildevand og drikkevand.
Tre af årets deltagere er fra Ukraine. De håber på at kunne bruge den nye viden i genopbygningen af vandforsyningen efter krigen i deres hjemland – såvel med nye teknologier som ved at gøre det mere bæredygtigt. Også Danida har tilmeldt et større antal deltagere i år.
Sammen om at finde nye løsninger på verdens vand-problemer
Kurset byder de danske såvel som udenlandske deltagere velkommen til to uger med undervisning i vand- og spildevandshåndtering, herunder water resource management, water distribution samt wastewater handling og resource recovery. Alt sammen noget, der giver de deltagende nye perspektiver og forhåbentligt idéer til, hvordan man kan håndtere verdens vandproblemer på en ny måde.
Netop bidraget til og udviklingen af løsninger, på de vandproblemer verden står med, er noget som en ingeniørvirksomhed som NIRAS har, og føler sig forpligtet til at have, fokus på. Mette Neerup Jeppesen, der er NIRAS´ kursusansvarlige, understreger vigtigheden af at støtte op om netop et kursus som AWCMC. Dette gør NIRAS ved blandt andet at indgå i og bidrage til den undervisning og de workshops, sommerskolen afholder i løbet af de to uger.
For NIRAS er verdens vandproblemer et meget vigtigt emne og noget, som vi hver dag, i samarbejde med vores kunder, arbejder på at finde nye løsninger på. Derfor har vi også valgt at være en del af sommerkurset. Vi ønsker samtidig både at gøre os synlige for de unge, idérige mennesker, der deltager i kurset og som jo er fremtiden for den her branche og for deltagere af mere professionel kakarakter rundt om i verden. I Danmark udvikler vi ny viden, men skal vi gøre en reel forskel når vi taler bæredygtighed, skal vi sikre, at vores viden kommer meget længere ud og det er sommerskolen en god katalysator for.
Mette Neerup Jeppesen, Afdelingsleder i NIRAS
En icebreaker for nye talenter i vandbranchen
Thomas Leonhardt Husted deltog som studerende i sommerskolen i 2021, og er nu ansat ved NIRAS i Aarhus. Når Thomas husker tilbage på sommerskolen, er han ikke i tvivl om, at det var den, der fik hans øjne op for NIRAS som arbejdsplads. En del af programmet er den årlige Company Evening hvor NIRAS er vært. Her har deltagerne mulighed for at snakke med virksomhederne én til én. På baggrund af netop denne snak med NIRAS, var det lettere at tage kontakt, da Thomas som færdiguddannet gerne ville arbejde med vand.
”Jeg brugte især kurset til at skabe mig et bredere netværk, og det var ”Company Evening” med til at bidrage til, fordi du fik tid til at snakke med alle de medvirkende one-on-one.”
Thomas Leonhardt Husted, Konsulent hos NIRAS
De sidste år har Thomas med stor succes, selv været med til at arrangere Company Evening ved NIRAS. Nedenfor kan du se en lille stemningsvideo fra en tidligere Company Evening ved NIRAS.