Nyhed

Styrker position med opkøb af Norlys’ energirådgivningsforretning

Copenhagen Skyline By Darwell Istock 857549528 (1)

NIRAS har opkøbt Norlys’ energirådgivningsforretning, og overtager dermed en række eksperter inden for energioptimering i industrien. Desuden indgår Norlys og NIRAS en ny partnerskabsaftale på området.

4. marts, 2021

NIRAS har med opkøbet af Norlys’ energirådgivningsforretning styrket sin position inden for energirådgivning i Danmark. Opkøbet finder sted med virkning fra 1. april, hvor 9 medarbejdere i Norlys Energi vil indgå som en del af NIRAS’ team af eksperter. Parterne indgår samtidig en ny partnerskabsaftale.

”I NIRAS arbejder vi målrettet med bæredygtighed inden for rådgiverbranchen, så det er helt naturligt, at vi styrker vores position med opkøbet af Norlys’ energirådgivning. Med tilgangen af de nye eksperter styrker vi vores faglige kapacitet og vores position i markedet for energirådgivning til industrivirksomheder,” siger Thomas B. Olsen, der er direktør for Procesindustri i NIRAS.

Et rigtig godt match

Norlys ser også aftalen som en attraktiv mulighed for at fokusere forretningen og samtidig sikre den bedst mulige udnyttelse af potentialet i energirådgivningen.

”For os var det afgørende at sælge til en aktør, der har rådgivning som sin kerneforretning, så vi fortsat kan tilbyde vores kunder den bedst tænkelige energirådgivning og samtidig kan sende vores medarbejdere godt videre. NIRAS er blandt Skandinaviens førende rådgivende ingeniørvirksomheder, og med 2.300 specialister inden for rådgivningsområdet, er det et rigtig godt match. Vi er derfor meget glade for at kunne sælge forretningen til netop dem,” udtaler Mads Brøgger, der er direktør for Norlys Energi.

Han understreger, at det var vigtigt for Norlys, at deres medarbejdere ville blive en del af et stærkt fagligt miljø med gode udviklingsmuligheder.

Partnerskabsaftale mellem NIRAS og Norlys

Samtidig vil Norlys og NIRAS også styrke deres samarbejde gennem en partnerskabsaftale, der indebærer, at Norlys fremover kan tilbyde industrikunder endnu stærkere løsninger inden for energirådgivning.

Fakta om Norlys

Norlys er et resultat af fusionen mellem SE og Eniig. Norlys forsyner over 1 million adresser i Danmark med elektricitet og internet. Virksomheden arbejder for den grønne omstilling og et mere digitalt Danmark.

Med 709.000 andelshavere, cirka 1,5 millioner kundeforhold og 2.500 medarbejdere er Norlys Danmarks største energi- og telekoncern. Norlys ejer Stofa, Boxer, Eniig Fiber og N1 og har hovedsæde i Silkeborg samt lokationer i blandt andet Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København.

Læs mere om Norlys her.

”Vi ønsker fortsat at tilbyde vores kunder markedsaktuelle energirådgivningsydelser af højeste kvalitet, men vi tror på, at vi står stærkest ved at tilbyde ydelserne igennem en markedsledende partner. Derfor var frasalget af aktiviteterne den bedste løsning for både Norlys og vores medarbejdere,” siger Mads Brøgger.

NIRAS ser også den nye partnerskabsaftale som en klar fordel.

”Der er et stigende fokus på bæredygtighed både i Danmark og globalt, og med denne aftale kan vi nu i NIRAS udvikle vores ydelser yderligere og tilbyde vores kunder endnu bedre løsninger på energiområdet,” siger Thomas B. Olsen.

Vil du vide mere?

Thomas B. Olsen

Thomas B. Olsen

Direktør

Allerød, Denmark

+45 3071 3961

Frank Lyngsø

Frank Lyngsø

Forretningschef

Allerød, Denmark

+45 5151 9438

Se også