Nyhed

Byggeriet af Voksenpsykiatrien på OUH får NIRAS som rådgiver

Hovedindgangen Til Voksenpsykiatrien Paa Det Nye Ouh

Når den voksenpsykiatriske afdeling de kommende år skyder frem på det nye Odense Universitetshospital, er det med NIRAS som rådgivende ingeniør i et samarbejde med entreprenør A. Enggaard A/S og AART Architects A/S.

26. august, 2021

NIRAS er sammen med AART Architects A/S en del af vinderteamet som rådgiver på ingeniørydelser til det byggeri, som skal rumme voksenpsykiatrien på det nye OUH med Enggaard A/S som entreprenør.

”Vi bygger videre på et kvalitetsprojekt, hvor vores mange erfaringer og kompetencer med hospitalsbyggeri kommer i spil. Samtidig foregår projektet i et godt og gennemafprøvet samarbejde med A. Enggaard A/S og AART Architects A/S,” siger forretningschef Andrew Ferguson Dunn, NIRAS og fortsætter: 

”Vi glæder os til at komme i gang med et så stort projekt i Odense, hvor vi også har en del byggefolk på vores lokalkontor på Ove Geddes vej.”

Bedste tilbud i forhold til pris og kvalitet

Region Syddanmark valgte vinderteamet med det bedste tilbud i forhold til pris og kvalitet. Formanden for Region Syddanmarks anlægs- og innovationsudvalg, Karsten Uno Petersen (S), siger i en pressemeddelelse: 

 ”Vinderprojektet sikrer i sit design og ydre udtryk på smukkeste vis integration med det øvrige universitetshospital. Samtidig matcher den indvendige indretning de særlige behov psykiatrien har…”.

Det vindende projekt var ikke det billigste, men det bedste, fortæller Formanden for Region Syddanmarks psykiatriudvalg, Thies Mathiasen (DF) i en pressemeddelelse:

”Det er en ambitiøs og god plan, vi har lagt for den nye voksenpsykiatri på det nye OUH. Den nye psykiatriske afdeling kommer til at rumme 142 senge, og det er langt flere end der oprindeligt var planlagt. Og med projektet fra A. Enggaard A/S har vi i regionsrådet valgt det projekt, der bedst understøtter moderne behandlingsmetoder med stor fokus på reduktion af tvang og (øget) fysisk aktivitet og bevægelse. Det er ikke det billigste projekt for regionen, men det er det bedste for patienterne og vores medarbejdere og det er det vigtigste.” 

En stor aktør i dansk hospitalsbyggeri

Psykiatriprojektet bygger på erfaringer med de nyeste psykiatribyggerier i regionen og i Danmark. NIRAS er Danmarks største rådgiver inden for hospitals- og sundhedsbyggeri med mere end 100 hospitalsrådgivere med generel specialiseret viden og erfaring inden for hospitalsbyggeri og -drift.

NIRAS leverer ydelser inden for strategisk planlægning, bygherrerådgivning, projekt- og projekteringsledelse, projektering, teknisk rådgivning, risikostyring og byggeledelse i forbindelse med hospitals- og sundhedsbyggerier.

Region Syddanmark forventer, at psykiatriafsnittet på det nye OUH står færdige i foråret 2024, så de kan tages i brug samtidig med de øvrige dele af det nye universitetshospital.

Eksempel på de grønne udenomsarealer

Eksempel på de grønne udenomsarealer 

Om projektet

Den nye voksenpsykiatriske afdeling på det nye OUH bliver på omkring 20.000 kvadratmeter og kommer til at rumme 142 senge på enestuer. Sengene bliver fordelt på otte sengeafsnit. Afdelingen kommer desuden til at rumme et telepsykiatrisk center, en forskningsenhed, et nyt afsnit for spiseforstyrrelser og et nyt rehabiliteringsafsnit. Afdelingen bliver arbejdsplads for cirka 600 medarbejdere.

Vil du vide mere?

Andrew Ferguson Dunn

Andrew Ferguson Dunn

Regionsdirektør

Aarhus, Denmark

+45 3016 9262

Geo Viftrup Mikkelsen

Geo Viftrup Mikkelsen

Afdelingschef, El

Aarhus, Denmark

+45 2027 1025

Se også: