Bliv vores næste praktikant

Som praktikant i NIRAS får du konkrete arbejdsopgaver, kommer helt tæt på vores projekter og bliver en del af et fagligt og socialt fællesskab med både erfarne og unge medarbejdere. Vi sammensætter et praktikprogram, der giver dig et lærerigt indblik i hverdagen som rådgivende ingeniør.
Praktikforløbet er din chance for at kickstarte din karriere. Du vil få værdifuld erfaring og udvikle dine faglige kompetencer. Vi er rigtigt glade for, at flere af vores praktikanter efterfølgende er fortsat i NIRAS som studentermedhjælpere og senere igen i faste ansættelser.
Nogle har også grebet muligheden for at fortsætte samarbejdet i forbindelse med deres specialeskrivning.
Praktikforløbet er for dig, der er elev eller studerende og læser til diplomingeniør, civilingeniør, psykolog, konstruktionsingeniør og maskinmester samt studerende inden for andre relevante akademiske uddannelser som eksempelvis geologi og biologi.
Er du i gang med en anden relevant uddannelse, er du også velkommen til at tage fat i os.
Ofte stillede spørgsmål
Vi får ofte relevante spørgsmål om vores praktikprogram. Du kan finde svar på de spørgsmål, der oftest bliver stillet, i vores FAQ.
Noget for dig?
Hvis du vil udfordre dig selv med et praktikforløb i NIRAS, kan du udfylde dine oplysninger og sende os dit CV.