Arrangement

Workshop: Vær med til at forme fremtidens energiberegninger i byggeriet

Acf Traebyggeri

Denne workshop har til formål at kortlægge den nuværende praksis for energiberegninger i byggeriet og indsamle branchens erfaringer og forslag til fælles retningslinjer.

Adresse: BUILD, Aalborg Universitet, A.C. Meyers Vænge 15, 2450 København SV

Dato: 3. november 2026 - kl. 12.30 - 3. november 2026 - kl. 16.30

Pris: Gratis

Arrangør: NIRAS, Artelia Denmark og BUILD – Institut for Byggeri, By og Miljø (Aalborg Universitet)

Arrangementstype: Workshop

Hvordan skaber vi mere ensartede og retvisende energiberegninger i byggeriet? Det spørgsmål arbejder vi med i projektet Branchevejledning for Energiberegninger 3.0, og nu inviterer vi branchen til at bidrage.

På workshoppen kortlægger vi sammen den nuværende praksis for energiberegninger. Vi vil gerne høre om konkrete erfaringer, udfordringer og forslag til forbedringer, som kan styrke arbejdet med at udvikle fælles retningslinjer for fremtidens energiberegninger.

Workshoppens fokus

  • Hvad er den almindelige praksis for energiberegninger i dag?
  • Hvor anvendes forskellige metoder og beregningsforudsætninger?
  • Hvordan sikrer vi mere konsistente myndighedsberegninger?
  • Hvordan kan energiberegninger i højere grad afspejle det reelle energiforbrug?

Hvem kan deltage?

Vi søger deltagere fra hele værdikæden, herunder:

  • Bygherrer
  • Rådgivere
  • Energikonsulenter
  • Entreprenører
  • Driftsorganisationer
  • Myndigheder
  • Andre med erfaring inden for energiberegninger

Praktisk information

Deltagelse er gratis, og der er kaffe og kage undervejs. Der er et begrænset antal pladser, så tilmeld dig senest fredag d. 9. oktober 2026.

Kan du ikke deltage på dagen, kan du stadig bidrage. Via tilmeldingslinket kan du give input til workshoppens emner eller tilmelde dig projektets følgegruppe, så du løbende bliver orienteret om projektet.

Tilmeld dig her

Om projektet

Branchevejledning for Energiberegninger 3.0 gennemføres i samarbejde mellem NIRAS, Artelia Denmark og BUILD – Institut for Byggeri, By og Miljø (Aalborg Universitet) med støtte fra Realdania og Grundejernes Investeringsfond.

Har du nogle spørgsmål?

Tine Steen Larsen

Tine Steen Larsen

Ekspertisechef

Aalborg, Denmark

+45 4110 5152