Arrangement

Hvordan kan kultur og samarbejde i byggeriet understøtte et resilient samfund?

Ga Hjem Mode NIRAS Greentechhub Compressed

Vi mødes igen hos NIRAS for at udfordre og inspirere samarbejdet og kulturen indenfor byggeri og anlæg. Vores samfund er på flere måder præget af udfordringer, men heldigvis også løsninger, når vi italesætter vigtigheden af et robust samfund.

Adresse: Green Tech HUB hos NIRAS, Sortemosevej 19-21, 3450 Allerød

Dato: 03. september 12.00 - 16.00

Pris: Gratis

Arrangør: NIRAS

Er du aktør inden for byggeri og anlæg, for eksempel privat/offentlig bygherre eller entreprenør, rådgiver, leverandør, fra en organisation eller noget helt andet, bør du sætte kryds i kalenderen torsdag den 3. september 2026. På denne dag afholder vi det tredje gå-hjem-møde i serien om samarbejde i bygge- og anlægsbranchen.

Ved vores to tidligere arrangementer med fuldt hus har vi primært haft fokus, debat og indlæg rettet mod samarbejde og kultur. Der har været skæve vinkler, mere traditionelle vinkler og noget midt imellem. Denne gang kaster vi en ny vinkel ind i programmet, nemlig resiliens, men stadig med kultur og samarbejde som omdrejningspunkt.

Hvis vi vil videreudvikle og understøtte et mere resilient samfund, handler det ikke alene om el, vand, varme, internet, varer, spildevand og kommunikation, men også om at have en kultur og et samarbejde, der understøtter robusthed og sammenhængskraft.

Vi byder igen på spændende indlæg, netværk, drøftelser og muligheden for at bruge nogle timer med vinkler og fokusområder, du næppe møder dagligt, men kan give inspiration til dit daglige arbejde.

Arrangementet er på tværs af brancher og geografi, og der er som sagt rig mulighed for at netværke og vidensdele på kryds og tværs. Vi glæder os til at byde dig velkommen hos NIRAS.

Program

12.00 – 12.30

Sandwich og netværk

12.30 – 13.00

Dagen skydes i gang

Ved Chair of the NIRAS board, Lisbeth Knudsen – resiliens i forhold til samarbejde, kultur og kommunikation.

13.00 – 13.45

Lene Rachel Andersen

Hvad er det, vi særligt kan i Norden, og hvor stiller det os nu?

13.45 – 14.00

Spørgsmål

Spørgsmål til Lisbeth Knudsen og Lene Rachel Andersen.

14.00 – 14.30

Pause

Kaffe og kage. Vi satser på forsyningssikkerhed.

14.30 – 15.15

Panelvinkler om tillid, fællesskab, netværk og relationer

Kobles til samarbejde, kultur og resiliens.

  • Annette Rieva, Viceborgmester og Formand for Erhverv og Uddannelse, Hillerød Kommune. Leder af Praksis- og Innovationshuset, Københavns Professionsskole.
  • Peter Mandrup, Konsulent og associeret partner i notabox.
  • Camilla Rygaard-Hjalsted, Dekan, DTU for bæredygtighed, diversitet og inklusion.
15.15 – 15.30

Tak for i dag

Sikker og robust opsamling ved forretningsdirektør Niels Elliot.

15.30 – 16.00

Snup en forfriskning

Bliv gerne hængende.

Tilmeld dig her

Accept af at NIRAS behandler mine data

Kontakt for yderligere information

Michael Møller

Michael Møller

Udviklingschef

Allerød, Denmark

+45 2960 0618

Susanne Dyring Lindevang

Susanne Dyring Lindevang

Sekretær

Allerød, Denmark

+45 6011 4273