Arrangement

By- og infrastrukturprojekter: fra plan til virkelighed

KSM1735

Hvordan sikrer vi robuste og hurtige myndighedsprocesser uden at gå på kompromis med kvaliteten?

Adresse: NIRAS, Ove Gjeddes Vej 35, 5220 Odense

Dato: 26. november 2026 - kl. 14.00 - 26. november 2026 - kl. 16.00

Pris: Gratis

Arrangør: NIRAS

Kom til gå-hjem-møde i Odense den 26. november og få perspektiver fra blandt andre Odense Kommune, Vejdirektoratet, Trafikstyrelsen og NIRAS, når vi i fællesskab drøfter, hvordan vi får by- og infrastrukturprojekter fra plan til virkelighed.

Når et by- eller infrastrukturprojekt mister fremdrift, kan udfordringerne være opstået længe før ansøgningen lander hos myndigheden. Uafklarede bindinger, modstridende hensyn og interessenter, der kommer for sent ind i processen, kan gøre vejen fra idé til realisering længere end forventet.

Hvad skal afklares tidligere? Hvor er der brug for tættere dialog? Og hvordan kan kommune, bygherre og rådgiver give hinanden de bedste forudsætninger for at komme videre?

Det sætter vi fokus på, når vi inviterer til en eftermiddag med faglige oplæg, paneldebat og erfaringsudveksling om den gode myndighedsproces.

Vær med og få inspiration til jeres næste by- og infrastrukturprojekt.

Hvem er mødet relevant for?

Mødet er særligt relevant for dig, der arbejder med planlægning, byudvikling, infrastruktur eller myndighedsbehandling i en kommune på Fyn eller i nærområdet - og som ønsker inspiration til at styrke fremdriften og samarbejdet i projekterne.

Program

14.00 | Velkomst: Hvorfor går gode projekter i stå?
Introduktion til dagens udfordringer og fælles spørgsmål ved afdelingsleder Henriette Voss, NIRAS.

14.10 | By- og infrastrukturprojekter – fra plan til virkelighed
Oplæg ved projektleder Rie Malling og seniorspecialist Erik Kjems, NIRAS: Hvordan skaber vi robuste og hurtige myndighedsprocesser?

14.40 | Pause og dialog med kaffe og kage
Mulighed for at udveksle erfaringer på tværs af kommune, bygherre og rådgiver.

15.00 | Paneldebat: Den gode myndighedsproces – trusler og muligheder
Vejdirektoratet, Trafikstyrelsen og Odense Kommune mødes i en paneldebat og drøfter, hvordan vi spiller hinanden gode. Debatten faciliteres af afdelingsleder Henriette Voss, NIRAS.

15.40 | Fælles opsamling og tre anbefalinger
Vi samler op på eftermiddagens vigtigste pointer og greb til en hurtigere og mere robust proces.

16.00 | Tak for i dag

Tilmeld dig her

Har du nogle spørgsmål?

Henriette Voss

Henriette Voss

Afdelingschef

Kolding, Denmark

+45 4299 5453