Unge Forskere

Young Scientist

Unge Forskere er den største naturvidenskabelige talentkonkurrence for børn og teenagere i Danmark. Gennem mere end 30 år har Unge Forskere givet håbefulde unge talenter muligheden for at arbejde med videnskabelig forskning og teknologisk udvikling. 

Juniordeltagerne fra folkeskolen og seniordeltagere fra gymnasiet konkurrerer i grupper eller individuelt inden for et emne, de selv har valgt. De kan konkurrere i kategorierne Life Science, Physiclal Science eller Technology. Gennem problembaseret projektarbejde har deltagerne mulighed for at udforske deres interesser inden for naturvidenskab og udvikle deres kompetencer sammen med Danmarks dygtigste unge forskere. 

Derudover kan alle folkeskoleelever deltage i en tegnekonkurrence - Min Vildeste Idé - som er særligt populær bæandt de yngste elever. 

Visionen bag Unge Forskere er, at alle elever skal leve op til deres fulde potentiale - herunder de mest talentfulde elever. Med en professionel jury til at vurdere projekterne og give feedback og sparring til deltagerne bidrager Unge Forskere til at udvikle og inspirere den næste generation af forskere. 

Læs også