Nyhed

Sponsorat til Aarhus festuge giver mange sjove opgaver

Lysfest

Som sponsor for Aarhus festuge kommer der tit nogle sjove opgaver på referencelisten. I år beregnes der elforbrug på festugens lysinstallationer.

30. august, 2023

Bor man i Aarhus ved man, at første uge i september altid betyder festuge. En god uge hvor byen samles om kunst, musik og kultur. NIRAS har i en længere årrække været sponsor for Aarhus Festuge, hvor vi leverer ingeniørydelser til festugens projekter. Gennem tiden har der været mange sjove opgaver. Vi har fx dimensioneret vandfald, broer, stilladser og mange andre spændende og anderledes projekter.

Beregner det samlede elforbrug af lys-installationer

I år er NIRAS’ ydelse koncentreret omkring Lysfesten. Her arbejder bl.a. Geo Viftrup Mikkelsen og Peter Ejsing på at beregne, hvor stort et samlet elforbrug udvalgte lysinstallationer har i løbet af festugen.

Værkerne til årets Lysfest er håndplukket fra store festivaler som Fête des Lumières i Lyon og Lux Helsinki. Størstedelen af værkerne arbejder med mere miljøbevidste LED-lys, og så har de også det tilfælles, at de på forskellig vis lægger op til, at man er med til at skabe lyskunsten. NRGi er også sponsor og leverer grøn strøm til installationerne.

Vi er glade for som sædvanligt at kunne hjælpe Aarhus Festuge med vores forskellige ekspertiseområder. For os er det sjovt, og til tider også udfordrende, at skulle tænke ud af boksen i projekter der kan ligge langt fra det vi normalt laver.

Peter Ejsing, markedsdirektør i NIRAS-byggeri

Micha Schaarup der er producent på Lysfesten i Aarhus Festuge, er glad for at få et bedre og analyseret overblik over elforbruget:

”Vi arbejder med forskellige tiltag for at gøre kunst- og kulturoplevelser mere klimavenlige. Derfor er det vigtigt at opnå mere viden om vores reelle forbrug og hvad vi fremover kan gøre for at reducere det. At få nogle tal og beregninger, der på længere sigt kan indgå i sammenligninger, eksempelvis med hvor meget strøm, der ikke bruges i hjemmene, når folk ude i byrummet deler fælles kulturoplevelser”.

I NIRAS er man glade for at sponsorere med viden. ” Vi er glade for som sædvanligt at kunne hjælpe Aarhus Festuge med vores forskellige ekspertiseområder. For os er det sjovt, og til tider også udfordrende, at skulle tænke ud af boksen i projekter der kan ligge langt fra det vi normalt laver.”, fortæller Peter Ejsing, markedsdirektør i NIRAS-byggeri.

Strømbank af besparelser

Når man slipper et hold eksperter løs på en opgave, kan de som oftest slet ikke lade være med at tænke ud over opgaven. Det skete også i årets opgave, hvor NIRAS slet ikke kan lade være med at tænke i, hvordan man ved små justeringer kan lave en strømbank af besparelser, som så kan bruges til særlige lejligheder og arrangementer.

Geo Viftrup Mikkelsen, afdelingschef i NIRAS fortæller: ”Denne opgave satte tanker og en lille intern konkurrence i gang, om hvordan man kan spare strøm i det daglige, som så i stedet kan bruges på mere festlige tiltag. Da vi allerede har været meget effektive på det område, har det ikke været en helt let opgave”. Der er dog alligevel kommet nogle gode forslag, som sagtens kan implementeres på langt de fleste virksomheder, private hjem og offentlige institutioner og kontorer.

Vi gør allerede meget i hverdagen, men der er helt simple ting, som måske lige kan give lidt ekstra besparelser i det daglige som fx at sikre unødig standby strøm på IT og elektronik, slukke nogle af kaffemaskinerne på etagerne i NIRAS’ ferieperioder, bilfri dag, tage trappen i stedet for elevatoren, begrænse udvendigt lys på bygninger.

Micha Schaarup påpeger afslutningsvist, at Festugen – ikke mindst i lyset af NIRAS-rapportens konklusioner – vil overveje, om strømbanken er noget man vil overveje at gøre brug af næste år: “Fremadrettet vil vi fortsætte arbejdet med kommunen og byens øvrige kulturaktører, og her kan den viden vi får fra NIRAS om hvordan vi reducerer strømforbruget, være en stor hjælp”.

Fotos: Iben Boye

Vil du vide mere?

Peter Ejsing

Peter Ejsing

Markedschef

Aarhus, Denmark

+45 4017 9536

Geo Viftrup Mikkelsen

Geo Viftrup Mikkelsen

Afdelingschef, El

Aarhus, Denmark

+45 2027 1025