Man standing next to a coffe bean plant
Størstedelen af al kaffe fremstilles på skrænter i tropiske højlande mellem 500 og 1800 meter over havoverfladen.
Indsigt

Vores kop kaffe (og mere) er i fare

Kaffe er den næstmest handlede råvare i verden, kun overgået af olie. Kaffe er en stor industri baseret på småbønder, som trues af klimaændringer.

Vi opdager det med det samme, når vi løber tør for kaffe derhjemme eller på arbejdspladsen. Kaffe hjælper os med at tage hul på dagen og er med, når vi deler en hyggestund med venner og familie. Men på trods af vores daglige kafferitualer er det overraskende, hvor lidt vi ved om, hvor kaffen kommer fra, og hvem der dyrker den. De fleste af os er heller ikke opmærksomme på den kolossale indflydelse, kaffe har på økonomien og miljøet i hele verden.

De fleste af os er ikke opmærksomme på den kolossale indflydelse, kaffe har på økonomien og miljøet i hele verden.

Walter del Castillo

Kaffe overgås kun af olie som den mest handlede råvare i verden; der omsættes på verdensplan for 100 milliarder dollars om året. Det er endnu mere imponerende, når man tænker på at olie og dets afledte produkter kan bruges til et væld af formål ud over benzin. Kaffe drikker vi kun, men vi drikker en masse af det! Et andet interessant aspekt er den manglende kobling mellem kaffeproduktion og forbrug. Størstedelen af al kaffe fremstilles af omkring 25 millioner husmænd eller småbønder. De fleste af dem er fattige og dyrker jord på skrænter i tropiske højlande mellem 500 og 1800 meter over havoverfladen. Det meste af den kaffe som dyrkes er arabica, og langt det meste kaffe drikkes udenfor troperne, i kaffebarer og hjem langt mod nord.

Se listen De 10 mest populære råstoffer på verdensmarkedet

Hamburgerforbindelsen

Kaffe er en stor industri. Den kommer fra fattige, afsides og tropiske områder og er en vigtig del af vores liv i byerne. Tidligere forsøg på at gøre bønderne i stand til at komme ud af fattigdom, herunder forskellige certificeringer, har haft begrænset effekt. 

25 millioner

småbønder dyrker størstedelen af den kaffe, der drikkes på verdensplan

Selvom Fair trade-kaffe er langt den mest populære fair trade-vare i verden, udgør den stadig en forsvindende lille andel af det globale råvaremarked. Samtidig bliver den gennemsnitlige kaffebonde ældre og ældre, og deres børn ønsker at lære noget andet og arbejde uden for landområderne.

Generationsskifter blandt kaffebønder bliver mere og mere besværlige. Det er endnu et tegn på at indtægterne fra en kapital- og arbejdsintensiv afgrøde som kaffe endnu ikke når ud til flertallet af bønderne og giver dem en værdigere tilværelse.

For længe siden læste jeg en artikel ved navn »The Hamburger Connection«, hvori Norman Myers argumenterede for, at regnskovsrydningen i Centralamerika skyldtes Nordamerikas efterspørgsel efter oksekød til fastfood-industrien, hvor prisen bliver holdt kunstigt nede.

Dengang troede mange, at effekten af hamburgerforbindelsen kunne bekæmpes ved at erstatte ekstensiv græsning for kvæg med profitable og bæredygtige kaffe-skovlandbrug. Det ville i det mindste forsinke, om ikke ligefrem stoppe, omdannelsen af skov til marker for etårige enkeltafgrøder. Kaffen skulle redde skoven og hjælpe bønderne ud af fattigdommen. Resultaterne har dog været blandede af flere årsager. 

Når kaffebønnerne er blevet vasket, bliver de tørret, inden de kan ristes.

I dag er kaffebønder udsat for væsentlige klima- og helbredsrelaterede farer på grund af de uoprettelige effekter af klimaforandringer, og måden hvorpå bønderne reagerer på dem. Hvert år bliver det sværere at dyrke kaffe i lavere højder end tidligere. Nogle ressourcestærke bønder kan langsomt flytte deres plantager højere op, men for flertallet af dem findes denne udvej ikke, og de bliver sandsynligvis nødt til helt at opgive kaffedyrkningen. For at kunne overleve kommer disse familier til at udskifte de skovlandbrug, de måtte have med græsningsarealer, til kvæg eller dyrkning af enkeltafgrøder.

Når temperaturen stiger, bliver regnvejrsmønsteret uregelmæssigt, biodiversiteten formindskes, og der kommer flere skadedyr på kaffeplantagerne. Det stiller kaffebønderne over for et dilemma, fordi de er dårligt udrustede til at håndtere skadedyr på en passende måde. De køber, anvender og fejlhåndterer ethvert tilgængeligt kemikalium for at »redde« årets høst og forsørge deres familie nu og her.

Støtte af dyrkere til at leve med klimaforandringer

Selvom der stadig er lang vej igen for, at bønderne får en rimelig andel af indtjeningen ved kaffehandelen, er der også godt nyt. Eksportører, importører og ristere er endelig begyndt at reagere på de klimaforandringer, som truer kaffe. De er begyndt at tilbyde teknisk hjælp til bønder for at begrænse deres sårbarhed overfor miljø- og helbredsfarer forbundet med kaffedyrkning. Ved at gøre det, bidrager virksomhederne og deres respektive organisationer til at gøre kaffebeholdningerne mere eller mindre stabile og sikre, at der er kaffe til dem.

NIRAS er stolte af at have støttet udviklingen af kaffens værdikæde globalt, både teknisk og finansielt på vegne af forskellige udviklingssamarbejdsorganer. Aktuelt fortsætter vi arbejdet ved at vurdere miljø- og helbredsrisici i forbindelse med kaffeproduktionsmetoder, foreslå en handlingsplan og holde øje med fremgangsmåder for pesticidbrug.

Det står klart, at bønder, forhandlere og forbrugere må arbejde sammen for løse problemerne forbundet med kaffe.

Walter del Castillo

Når det er sagt, må forbrugerne også tage ansvar for at beskytte deres daglige kaffe. Lad os for en stund glemme de mange kaffecertifikater, som findes på markedet, og i stedet fokusere på det bekvemme glas pulverkaffe, som de fleste af os har prøvet at købe i supermarkedet. Det glas er fremstillet af kaffebønner af typen robusta fra store kaffelandbrug uden skyggende træer, som bruger store mængder landbrugskemikalier til at opnå det størst mulige afkast og repræsenterer kaffens svar på det hakkede oksekød fra det ekstensive kvægbrug, Myer beskrev i sin artikel.

Slutteligt er det muligt at afstemme kaffedyrkningsprocedurer med bøndernes og virksomhedernes økonomiske interesser på en måde, som tilpasser sig og begrænser effekten af klimaforandringer. Det står klart, at bønder, forhandlere og forbrugere må arbejde sammen for løse problemerne forbundet med kaffe. Dette er ikke et nulsumsspil, men en mulighed for at finde en model for indbyrdes afhængige råstofforhold i det internationale fællesskab.

Læs også Kaffens værdikæde kommer til at modstå klimaudfordringer i Uganda