Speciale- og ph.d.-samarbejde

Phd I NIRAS

Skriv dit speciale eller din ph.d. i samarbejde med NIRAS og få sparring af vores specialister. Vi stiller viden, data og vejledning til rådighed.

Vi mener, at viden forpligter. Derfor har du mulighed for at skrive dit speciale eller din ph.d. i NIRAS i samarbejde med din vejleder og en af vores eksperter. 

Du har også mulighed for at tage erhvervskandidat og erhvervspostdoc i samarbejde med NIRAS. 

NIRAS Alectia Fonden støtter løbende ph.d.-projekter. Du kan læse mere om fonden og dykke ned i nogle af de fondsstøttede ph.d.-projekter her. 

Igangværende ph.d.-samarbejder

Mia Heide

Operationalisering af FN’s 17 verdensmål inden for absolut bæredygtighed i dansk byggeindustri

Ph.d.-projektet handler om absolut bæredygtighed og ønsker at besvare, hvornår en bygning er god nok i forhold til social og miljømæssig bæredygtighed på tværs af en livscyklus. Ved at oversætte FN’s verdensmål (SDG’er) til en dansk byggerikontekst samt at skabe et designværktøj med delmål, indikatorer og mål, operationaliserer projektet de sociale aspekter af bæredygtighed, mens det samtidigt anerkender de planetariske begrænsninger.
Karolina Reducha Andersen

Havvindmølleparkers indvirkning på marin biodiversitet

Ph.d.-projektet skal undersøge, hvordan den massive udbygning af havvind kommer til at påvirke den marine bentiske biodiversitet, som i forvejen er under pres, og skal bidrage til at udfylde et vigtigt forskningsmæssigt videnshul.
Rpko Phd

Tilpasning af kystplanlægning under usikkerhed forbundet med klimaforandringer

Ph. d. projektet handler om at efterforske ukendte dynamiske koncepter for længerevarende kystplanlægning og klimatilpasningsløsninger, hvilket kan være DAPP, integrere viden fra det tekniske, økonomiske og klimatiske.
Eva Paola Kvist Campos Header

Tværfaglige & systemiske metoder til udvikling af bæredygtige mobilitets hubs

Ph.d. projektet hjælper til at være på forkant med de industrielle tendenser i udviklingen af mobilitets hubs og til at forme nye metoder og redskaber, der kan skabe bæredygtige mobilitets-strategier.
Mathias Dahl DAHL

HYDROsim: Hurtig hydrologisk simulering for effektiv forvaltning af grundvand

Projektet har til formål at udvikle en hurtig metode til beregning af effekterne ved ændringer i grundvandssystemet. Dette kunne være fra en brønd, forurening, nedbør osv. Denne hurtige metode bliver udviklet gennem en kombination af geostatistik, hydrologiske simulationer og maskin-læring.

Se også: