Michael Ankjær Ludwigsen: Udfordringer på grænsen af det teknisk mulige driver ham

Male employee with laptop. Michael Ankjær Ludwigsen (MILU)

Det, der driver Michael, er udfordringer. Det skinner igennem i alt, hvad han foretager sig, fra da han trænede op til OL som landsholdsroer til hans arbejde med store konstruktioner på grænsen af, hvad der er teknisk muligt.

Siden Michael blev færdiguddannet i 2015, har han arbejdet på NIRAS’ hovedkontor i Allerød som bygningsingeniør på store projekter - senest i Carlsberg Byen, hvor han projekterer Grønlunds- og Tuxenstårnet.

Nu har Michael taget endnu en udfordring op og skal udstationeres på NIRAS’ kontor i Stockholm, hvor han skal prøve kræfter som projektleder.

Hvornår vidste du, at du ville være ingeniør?

Allerede i de tidlige folkeskoleår vidste jeg, at jeg ville være bygningsingeniør. Det har altid fascineret mig at arbejde sammen med andre - særligt om at bygge ting.

I min barndom kan jeg huske, at jeg byggede tårne i LEGO. Jeg har også været spejder, hvor det fedeste var, når vi skulle samarbejde om for eksempel at bygge en bro over en å, et spisebord eller en svævebane af rafter. Min motivation er at skabe noget sammen med andre, der er til gavn.

Hvornår stiftede du første gang bekendtskab med NIRAS?

På en køretur mod Hillerød så jeg en løbegruppe med NIRAS-trøjer på. Jeg vidste godt, at NIRAS fandtes tidligere, da jeg har flere venner, der arbejder i firmaet. Men efter den køretur begyndte jeg så at undersøge, hvad NIRAS var for en størrelse - og her er jeg så.

Hvad er vigtigt for dig på en arbejdsplads?

Det vigtigste for mig er, at vi i fællesskab kommer frem til tværfaglige løsninger, der er gode for alle parter i et projekt. Derudover kan jeg godt lide at videndele og motivere mine kolleger. Derfor er jeg blandt andet holdtræner på et cirkeltræningshold i NIRAS’ motionsrum og får samtidig skabt et stærkt netværk med mine kolleger.

Det er nemlig vigtigt for mig, at der er et godt socialt sammenhold der, hvor jeg arbejder. Sammenholdet gør NIRAS smidig, og det er nemmere at bede en kollega om hjælp og øger vores samarbejde på tværs af afdelingerne.

Hvad arbejder du med i NIRAS?

Lige nu arbejder jeg på et par store projekter inde i Carlsberg Byen, hvor jeg projekterer to tårne.
Jeg arbejder med konstruktioner og statiske beregninger, men mit arbejde handler jo ikke kun om at sidde og regne. En stor del af mit arbejde er at projektere og koordinere med arkitekter og bygherrer og selvfølgelig også med mine kolleger, der arbejder på projektet. Samarbejdet er essentielt, når vi skal projektere tårnene. Jeg projekterer vægge og skal i tæt samarbejde med mine kolleger finde den bedste løsning på, hvordan eksempelvis ventilation og el kan installeres på en hensigtsmæssig måde for at få det bedste resultat.

De avancerede dele af konstruktionsarbejdet og de beregninger, der ikke bare er standardberegninger, motiverer mig, for så skal jeg være kreativ i min tilgang for at finde en god og holdbar løsning.

Hvad er det mest udfordrende, du har arbejdet med i Carlsberg Byen?

I projekterne i Carlsberg Byen arbejder jeg på at optimere konstruktionerne ved blandt andet at mindske materialeforbruget. Derfor har jeg valgt at bruge FEM-modelling (Finite Element Method) til at dokumentere tårnenes stabilitet.

Den komplicerede metode er en ny tilgang til at beregne store konstruktioner i NIRAS. Det har derfor været en spændende og udfordrende proces, som fanebærer for FEM-modelling også at eftervise over for mine kolleger, at denne tilgang til projektet giver det bedste resultat.

Det er en udfordrende proces at arbejde med nye modeller for at finde en løsning, der giver mening for både arkitekter og ingeniører. Men det er en lærerig proces. Og jeg lærer bedst, når jeg arbejder med projekter på grænsen af, hvad der er teknisk muligt.