Christel van Grunsven: En international rute til rollen som procesingeniør

Christel van Grunsven (CHGR)

Christel van Grunsven fra Holland begyndte året som ny medarbejder i VMEngineering, der er del af NIRAS Gruppen. Som ung og nyansat får Christel omsat al sin erfaring i praksis i sin nye rolle som procesingeniør, og hun er allerede involveret i flere spændende projekter.

Christel har gennemført en bachelor og kandidat i madteknologi. På sin kandidat blev hun udvalgt til programmet ”European Master in Food Studies”, hvilket er en specialisering med et internationalt fokus.

I løbet af sit kandidatstudie har Christel studeret i intet mindre end fire forskellige lande, nemlig Holland, Irland, Frankrig og Sverige. Derudover har hun færdiggjort sit industrielle speciale i to virksomheder i Danmark og Holland.

Gennem sin omfattende internationale uddannelse har Christel allerede tilegnet sig en masse erfaring, som har klædt hende på til at indtage rollen som procesingeniør inden for fødevareindustrien og som del af et internationalt firma.

Hvad appellerede til dig ved rollen som procesingeniør?

I løbet af mine studier havde jeg muligheden for at gennemføre flere praktikophold, hvilket gav mig en god ide om, hvad jeg kunne tænke mig at finde i et fremtidigt job. Jeg har altid nydt at være tæt på processen og at forstå ”hvordan” og ”hvorfor” spørgsmålene i ting.

Eftersom proces – og specielt detaljerne i det – frembringer min begejstring for faget, ville jeg gerne lave noget med ingeniørfaget inden for fødevareindustrien.

Da min interesse for teknologi er meget bred, og jeg ikke nødvendigvis ønsker at specialisere mig inden for et bestemt område, ledte jeg efter en rolle, hvor jeg ville have mulighed for at dække flere industrier og produktkategorier.

VMEngineering, som er del af NIRAS Gruppen, giver mig mulighed for at arbejde på adskillige projekter med forskellige virksomheder, industrier og fag. Jeg sætter allerede enormt meget pris på diversiteten i mit job, selvom jeg kun lige er startet.

Hvilke projekter arbejder du med, og hvad gør dem interessante for dig?

I øjeblikket er jeg aktiv på tre projekter. Det ene udføre vi for Lely, som er en virksomhed, der blandt andet producerer mælkerobotter og andre automatiserede løsninger til landbruget. Lely har sammen med VMEngineering udviklet en mindre mælkefabrik kaldet ”Lely Orbiter”, som kan blive placeret direkte på gården. Denne miniature mælkefabrik forkorter processen for mælken samtidigt med, at den giver landmanden mulighed for at skabe mere værdi for produktet.

Et af ønskerne fra landbrugets side i forbindelse med Lely Orbiter er at blive i stand til at producere mælk med fantastiske skumkapabiliteter til cappuccino. Mit fokus i projektet er kompositionen af mælken og de procesparametre, som er gældende for produktion af denne type mælk. Min baggrund inden for madteknologi er i den forbindelse yderst nyttig og gør derudover opgaven ekstra interessant of sjov for mig.

Et andet projekt er for en virksomhed, der producerer madingredienser til spædbørn. En del af deres procesinstallationer skal lukkes ned på deres produktionsanlæg. Jeg bruger P&ID (piping and instrumentation diagrams) til at vurdere, hvilke dele der skal lukkes ned, og hvilke dele der skal forblive.

Jeg tager billeder, som tilsammen skaber en oversigt til nedrivningsarbejderne. På dette projekt lærer jeg at læse, bruge og justere P&ID’er, og jeg får samtidig chancen for at se et anderledes produktionsanlæg indefra.

Det tredje projekt, jeg arbejder på, er for en producent af naturlige farvningsingredienser. Deres firma og produktion er vokset i løbet af de sidste år, og dermed er tiden på rengøring blevet for stor for dem. Det har resulteret i mindre ledig tid til produktion, og de ønsker derfor at udvide deres rengøringsinstallationer for at skabe mere tid til produktion.

I øjeblikket er jeg i gang med at undersøge den nuværende situation både på lokationen og på papir. Efter min mening er et godt og effektivt rengøringssystem grundstenen for produktion af god og sund mad. Jeg er glad for at være en del af et projekt indenfor dette felt, da det giver mig mulighed for at lære mere om det, og det er derudover sjovt at se denne type branche in praksis.

Hvad er dine mål i forhold til læring og udvikling?

Grundet min baggrund indenfor madteknologi, har jeg stadig en masse at teknisk viden og ingeniørfaglige evner at lære. Mit primære læringsmål er at forstå, hvilke forskelle og ligheder der er mellem processerne i forskellige produkttyper.

Ydermere håber jeg på at blive del af et langsigtet projekt fra start til slut for at opleve alle de forskellige faser af et projekt, og for at forstå de mange trin, som er nødvendige for at eksekvere sådan et projekt succesfuldt. Alt i alt er der en masse at lære, og jeg vil fortsætte med at gribe de læringsmuligheder, som kommer min vej i fremtiden.