Projektleder går nye veje i Norge

Man holding a 'Made by' board

I Norge skal landevejen E16 mellem Gardemoen Lufthavn og Hønefoss udvides til en 2+1 vej på en 14 km lang strækning. NIRAS Norge står for udbuddet til totalentreprisen og er bygherrerådgiver på projektet, der blandt andet indbefatter to motorvejskryds og hele 15 broer. Theis Tarp Rasmussen er projektleder for projektet og har været med fra begyndelsen.

Hvilken rolle har du på projektet?
Jeg er projektleder på projektet, så det er min opgave, at vi får leveret til tiden og i rette kvalitet. Dette betyder, at en stor del af mine opgaver omhandler koordineringen af de forskellige faggrupper.

Hvad er det mest udfordrende ved sådan et projekt?
Projektets størrelse og kompleksitet gør, at der er rigtig mange elementer, der skal passe sammen. Der er mange fag, der skal kombineres, lige fra veje og broer til geoteknik og geologi, og det kræver, at man kan strukturere processen ordentligt. Det er udfordrende at skabe et rum for, hvordan mange forskellige fagspecialister fra både Danmark og Norge kan arbejde sammen, men også meget lærerigt. For eksempel fandt jeg hurtigt ud af, at mødestrukturen i Norge er meget forskellig fra den, vi er vant til i Danmark. Det kunne der hurtigt komme misforståelser ud af.

Der er kort vej fra projektering til projektledelse, hvis bare man viser initiativet og evnerne. Det, synes jeg, er værdifuldt.

Theis Tarp Rasmussen, markedschef, NIRAS

Hvad er dine ambitioner for fremtiden?
Jeg er rigtig glad for mit arbejde som afdelingsleder for Infrastruktur i NIRAS Norge, og jeg vil gerne være med til at udvikle selskabet, så det bliver et endnu stærkere brand i Norden. Det kunne være spændende at blive forretningschef på et tidspunkt, men lige nu vil jeg arbejde for at udvikle NIRAS Norge inden for infrastruktur og få et godt samarbejde op at køre mellem Danmark, Norge og Sverige på det område. Jeg kom til NIRAS for ni år siden som nyuddannet og har oplevet, at der er ganske kort vej fra projektering til projektledelse, hvis bare man viser initiativet og evnerne. Generelt er ledelsesstrukturen meget flad i NIRAS, og det, synes jeg, er værdifuldt.

Mød Theis

  • Uddannelse: Diplomingeniør i Byggeri fra DTU, 2009
  • Stilling: Afdelingsleder, Infrastruktur, NIRAS Norge
  • Ansat siden 2009
  • Alder: 31 år