Axel Towers og erhvervs-ph.d. giver nye perspektiver

Man holding a 'Made by' board

Axel Towers er Københavns nye prestigebyggeri, som åbnede i juni 2017. Butikker og en Michelin-restaurant på toppen har taget plads i de fem tårne, som har været en stor teknisk mundfuld på grund af store krav fra arkitekten og de geometriske former. Mads Holten Rasmussen har været projekterende ingeniør på projektet med ansvar for VVS-installationerne.

Hvilken rolle havde du på projektet?

Udover at projektere varme- og køleinstallationer koordinerede jeg også pladsbehovet for føringsveje med arkitekten og konstruktionsingeniøren. Sidstnævnte sad i Stuttgart, mens arkitekten sad herhjemme, og det var en god øvelse i at håndtere kulturforskelle. Når arkitekten siger, der ikke er plads til en bestemt bjælke, og konstruktionsingeniøren siger, at den skal være der, får man virkelig trænet sine diplomatiske evner. Jeg er blevet bedre rustet til at se udfordringerne fra flere perspektiver.  

Her er der altid nogen, der er klogere end dig, og det giver en god portion ydmyghed.

Mads Holten Rasmussen, ingeniør, NIRAS

Hvordan er det at være ung i NIRAS?

Det er fedt at være et sted med så stor en faglighed. Jeg tror, mange har drømmen om det store projekt, og det kan man få i NIRAS på grund af størrelsen. Da jeg kom tilbage fra en længere tur til Tanzania, var jeg så heldig at komme ombord på Axel Towers-projektet. I NIRAS er der også altid nogen, der er klogere end dig, og det er både lærerigt og giver en god portion ydmyghed.

Hvad er dine ambitioner for fremtiden?

Til at begynde med ville jeg gerne være projektleder på store projekter, men så fik jeg mulighed for at lave en erhvervs-ph.d. Først var jeg ikke interesseret i det, men min frustration over dokumenthåndteringen i projekterne drev mig ud i det: Det må kunne gøres på en bedre måde. Når hjulene kører på et projekt, skal alting gå stærkt, og derfor kan der være meget brandslukning til tider. Derfor arbejder jeg nu på at forbedre processen i min ph.d., som jeg er blevet meget glad for. Jeg vil gerne fremover både have en fod i forskningsverden og på store projekter, så jeg kan bruge det, jeg har lært i ph.d.en.

Læs projektbeskrivelse: Kompleks geometri bag spektakulære tårne i København

Mød Mads

  • Uddannelse: Ingeniør i bygningsdesign, architectural engineering, DTU, 2013
  • Stilling: Ingeniør
  • Ansat siden 2013
  • Alder: 30 år