green forest
Klimaprojekter til CO2-kompensation kan for eksempel være skovrejsning i Danmark. Det tager dog mange år, inden tilstrækkelig CO2 er bundet i træerne, og man skal også sikre, at træerne ikke blot bliver fældet igen.
Klimakompensation

Virksomheder træd varsomt: CO2-kompensation er ikke et quick-fix

Mange virksomheder ønsker at kompensere for deres CO2-udleding og køber derfor CO2-kreditter. Men for virksomhederne gælder det om at holde tungen lige i munden, når man investerer i såkaldt CO2-kompensation.

06. jan 2020

Det er en krævende og ofte langvarig proces for virksomheder at reducere deres CO2-udledning. Især når metoden er at gennemgå egne aktiviteter i en jagt på CO2-besparelser. Derfor vælger mange virksomheder i stedet at kompensere for deres CO2-udledning ved at investere i eksterne projekter, som gavner klimaet.

Men der er mange faldgruber i den såkaldte CO2-kompensation, hvor en metode er handel med CO2-kreditter på et internationalt marked, som ikke altid er ligetil at gennemskue. En artikelserie fra dagbladet Politiken har afsløret, at det er svært at bedømme, om disse kreditter er legitime – ligesom den har dokumenteret snyd, hvor CO2-kreditter bliver solgt flere gange.

”Fremadrettet gælder det om at sikre transparens og kvalitet, for CO2-kompensation er faktisk en rigtig god idé, hvis det sker under ordnede forhold,” siger Morten Pedersen, som er projektchef i NIRAS.

Han har i mange år været rådgiver for virksomheder, som vil klimakompensere.

Kreditter bør godkendes af tredjepart

”For det første er det rigtig vigtigt at verificere, at CO2-kreditterne i internationale og danske projekter er legitime. Der skal altid være en uafhængig tredjepart, som kan bekræfte kreditternes ægthed, så man ikke køber kreditter, som allerede er blevet brugt eller slet ikke eksisterer.” 

Især når det er én og samme aktør, som udsteder og sælger kreditterne, bør alarmklokkerne ringe, påpeger Morten Pedersen. For i værste fald kan virksomhederne ende med at foretage værdiløse investeringer, som ikke giver en reel CO2-reduktion.  

”Kreditterne skal være noteret i et register, som er både tilgængeligt og forståeligt. Hvis man ikke kan se, hvor kreditterne i projekterne kommer fra, så kan man ikke gå ud fra, at de er ægte,” siger Morten Pedersen.

For at sikre sig, at CO2-kreditter er legitime og af høj kvalitet, inddrager Morten Pedersen i sin rådgivning altid danske NGO’er, som for eksempel Rådet for Grøn Omstilling.

Kvalitetsprojekt: Energieffektive komfurer i Laos

Et andet vigtigt element i kvalitetssikringen er, at projekterne både er varige og aktivt udviklende. Som eksempel nævner Morten Pedersen et projekt for Københavns Lufthavn, som han stod i spidsen for:

Københavns Lufthavn besluttede at lave CO2-kompensation baseret på et projekt om at udbrede energieffektive komfurer i Laos. Projektet er til stor gavn for klimaet, da hvert energieffektivt komfur bruger 40 pct. mindre brændsel, end hvis man bruger primitive komfurer eller blot laver mad over et bål. De nye komfurer giver derfor både et mindre CO2-udslip men også en bedre økonomi hos den enkelte familie i Laos. Læs mere om Laos-projektet.