Lynprojekt sikrer friluftsfaciliteter inden sommer

Vadehavet skal gøres mere tilgængeligt, også for naturens skyld. Før juni skal 12 punkter langs kysten forsynes med strøm, kajak-ramper, grillplads og andre godbidder til de vej- og havfarende.

05. maj 2015

Vadehavets gæster skal ikke begrænses til bare at stoppe bilen, kaste et passivt blik ud over havet og køre videre. De skal kunne droppe bilen og kaste sig ud i naturen som glade brugere på to hjul, to ben eller med to årer. Nationalparken Vadehavet , som varetager området, satser på friluftsfolket med bord-bænke-sæt til madpakken, flydebroer til kajakken og skabe med el til opladning af mobiler på farten.

”Det er en balancegang: Vi vil gerne have, at folk får mulighed for at opleve naturen, men vi skal også passe på den. Ved at lave nogle rekreative støttepunkter kan man øge og samtidig kanalisere færdslen. Så i stedet for at de lander deres kajak et tilfældigt sted på kysten, kan man få folk til at tage hen et sted med faciliteter, som vi har anlagt der, hvor det ikke forstyrrer naturen for meget,” siger Sara Lindholt, projektkonsulent for Nationalparken.

Udover at appellere til havkajak-folket med ramper og fortøjringspæle, håber nationalparken også at faciliteter som grillsteder, toiletter, el og vand vil trække cykelturister, vandrere og picnic-elskere til.

Én måned til at bygge

Der skal anlægges faciliteter på 12 lokationer langs Vadehavskysten. Og det skal gå hurtigt. Projektet skal finansieres af puljekroner, som Nationalparken har lovning på, men kun rent faktisk får, hvis projektet står færdigt til juni.

Nationalparken Vadehavet ønskede derfor en partner der kunne få alting til at ske: Som kunne lave de mange aftaler med de lokale, skrive ansøgningerne for at opnå tilladelser til at arbejde i de naturfredede områder, og som også kunne projektere og føre opsyn med byggeriet med øje for både vvs, el og tidevand.

”Vi havde oprindeligt tænkt os at ansætte en projektmedarbejder, men vi kunne godt se, at det var en lige lovlig bred vifte af kompetencer, der skulle til, og at projektet var for ustabilt tidsmæssigt til at det gav mening,” siger Sara Lindholt.

Nationalparken vurderede, at en eventuel projektmedarbejde i perioder ville være meget stresset og i andre perioder trille tommelfingre.

”En stor rådgiver har både alle kompetencerne i huset, og råd til at bruge rigtig mange mandetimer når der er fart på, og meget få mandetimer når der ikke sker noget, f.eks. når man bare venter på godkendelser,” siger Sara Lindholt.

Opgaven blev derfor sendt i udbud i 2014, og NIRAS fik den umiddelbart derefter.

”Jeg har ikke før prøvet at arbejde på et projekt med en så stram deadline. Men det handler jo bare om god planlægning. Vi har sørget for, at de enkelte projekter ikke er afhængige af hinanden ved at undgå at pulje dem, altså søge om dispensation til flere steder på en gang. For hvis der så var en lokation, der blev forsinket, ville alle blive det. På den her måde kan vi droppe en lokation, uden det påvirker de andre,” siger Mette Givskov Kristensen, projektets leder fra NIRAS.

Godt naboskab

Nationalparken har mange naboer, og den vil gerne være venner med dem. Det er også et definerende træk ved dette projekt: Alle, der senere skal drifte eller bare bruge anlæggene, skal være glade for dem.

”Det var vigtigt for os at få en projektleder tilknyttet, som ikke bare var teknisk god, men også menneskeligt god, som ville evne at snakke sig til rette med alle de mennesker, der skal inddrages og have medbestemmelse,” siger Sara Lindholt.

Mette Givskov Kristensen nyder denne del af projektet, fordi det ofte føles lidt som at give en gave til folk:

”Rigtig mange gange når vi skal ud og snakke med de lokale, kan vi jo bare komme ud og sige: Værsgó. Vi vil gerne bygge en bro på jeres grund, ganske gratis. Og som regel bliver vi meget positivt modtaget, og det er da dejligt,” siger Mette Givskov Kristensen.