Forskning og erfaring er vigtige værktøjer, når du vil skabe et trygt boligområde, med høj trivsel.
Boligblokkene og rækkehusene i Bispehaven i Aarhus var ifølge Politiets Tryghedsindeks flere år i træk registreret som Danmark mest utrygge sted at bo.
Efter et stort forarbejde er Bispehaven derfor nu i gang med en tryghedsrenovering, der sker for første gang i Danmark.
Der er tale om en ren tryghedsrenovering. Det vil sige, at det for eksempel ikke er renovering af badeværelser eller isolering af boligblokkene, der er hovedtemaet. Målet med renoveringen er at skabe tryghed og trivsel for beboerne.
For at løse denne komplekse opgave, er der derfor mange rådgiver-kompetencer i gang. Foruden de traditionelle ingeniørfag som at beregne konstruktioner, varme, vand og ventilation og el, er antropologer og specialister inden for tryghed, trivsel, beboerinddragelse og byplanlægning og specialbelysning i spil.
”Tryghed er essentiel. Hvis tryghed ikke er til stede, er der ikke trivsel - selv under de bedste fysiske omstændigheder”, siger chefrådgiver fra NIRAS Anna Søgaard Nielsen.