Her ved Idomlund nær Holstebro vil Coop i samarbejde med Hedeselskabet plante den første af ti folkeskove.
CO2-offsetting

Ti folkeskove skal hjælpe Coop til at blive klimapositive

Supermarkedskæden med 1.100 butikker arbejder målrettet for at blive klimapositiv. En række skovrejsningsprojekter skal bidrage til at realisere ambitionen. NIRAS rådgiver Coop om de internationale standarder, der gælder for klimakompensation.

18. aug 2020

Danmarks førende dagligvarekoncern Coop har igangsat et storstilet klima- og naturprojekt, som skal give danskerne 10 nye folkeskove og bidrage til at gøre Coop til en klimapositiv virksomhed i 2030. Den første folkeskov skal ligge på et tidligere landbrug ved Idomlund lidt uden for Holstebro, og samlet set er ambitionen med skovrejsningerne at opnå 1.000 hektar ny skov i 2030.

Coops folkeskove bliver plantet med fokus på biodiversitet, og områderne vil udvikle sig til attraktive naturområder for befolkningen at gå tur og lave aktiviteter i. Klimaeffekten sker ved, at træerne binder CO2 fra luften, og på den måde sikrer Coop altså en CO2-reduktion med deres skovrejsningsprojekter.

”I 2020 vil vi have grundlaget for beregninger af den bundne CO2 på plads, og i foråret 2021 vil vi etablere skoven i Idomlund. De følgende år vil vi etablere yderligere 9 skove forskellige steder i Danmark. Skove kan noget særligt, for ud over at være gode ved klimaet danner de også en fantastisk ramme for fællesskaber til glæde for vores 1,8 millioner medlemmer og resten af Danmark,” siger Peter Svendsen, klimachef i Coop og ansvarlig for aktiviteterne omkring Coops folkeskove.

Klimakompensation bringer Coop i mål

Når en dagligvaregigant med 1.100 butikker og 40.000 medarbejdere skal blive ikke bare CO2-neutral men også klimapositiv, så er det ikke nok i sig selv at rejse skove. Coop arbejder målrettet for at reducere sin direkte CO2-udledning med 75 % frem imod 2025. Det sker blandt andet i kraft af energieffektiviseringer, opvarmning med varmepumper, udfasning af ældre køleanlæg med HFC gasser, indkøb af firmaelbiler samt køb af grøn strøm.

Men for at opfylde målsætningen om at blive klimapositive i driften i 2030 viser beregninger, at Coop er nødt til at hente 9 % CO2-reduktioner uden for virksomhedens grænser. Det er her, de ti skovrejsningsprojekter kommer ind i billedet. Coops folkeskove skal give en positiv klimaeffekt, som kompenserer for de sidste 9 % - altså såkaldt klimakompensation.

”Det er godt at se, at stadig flere danske virksomheder prioriterer indsatser, som gavner det globale klima og leverer på Parisaftalen. Virksomhederne tager ansvar, og reducerer så meget de kan på egne arealer. Det er det vigtigste,” siger Morten Pedersen fra NIRAS, som er ekspert i klimakompensation.

Storskala CO2-offsetting er stadig nyt i Danmark

NIRAS rådgiver Coop om, hvordan skovrejsningsprojekterne kan bidrage til, at supermarkedskæden bliver klimapositive ved brug af CO2-offsetting. Det er en meget kompliceret affære at udregne mængden af bundet CO2 og at monitere klimaprojekterne. Også det at få klimakreditterne officielt anerkendt – for eksempel af CDP (Carbon Disclosure Project) – er en længere rejse med en del usikkerheder undervejs.

”To til tre år efter de første træer er plantet, kan vi begynde at måle, hvor meget CO2 der er blevet bundet indtil videre. Det giver Coop CO2-kreditter, som de kan bruge til at opnå CO2-neutralitet eller sælge videre til andre virksomheder. Det gavner samtidig også Danmarks samlede klimaregnskab, så mit håb er, at flere virksomheder begynder at benytte muligheden for klimakompensation ved siden af deres egne CO2-reduktioner,” siger Morten Pedersen.

Den første folkeskov rejser Coop på et område ved Idomlund og Storeå i Holstebro, som de seneste år har været dyrket som økologisk landbrug. Her har Coop købt 113 hektarer jord i partnerskab med Hedeselskabet, der har mangeårig erfaring med beplantning, drift og udvikling af skove.

Læs mere om Coops folkeskove her.