CEO Carsten Toft Boesen leaning up against a wall

Svensk succes gav hidtil bedste resultat i NIRAS

Top- og bundlinje endte på det hidtil højeste niveau i NIRAS, der med flere opkøb i 2015 gik i gang med en ambitiøs vækststrategi. Målet er især at blive større i Norge og Sverige.

11. apr 2016

Med stærke resultater på det svenske og norske marked og på opgaver med projektledelse kom NIRAS ud af 2015 med sit hidtil bedste resultat. Både omsætning og indtjening sætter ny rekord. Egenproduktionen rundede en milliard. Driftsresultatet (EBITA) landede på 51,2 mio. kr., mens resultatet efter skat endte på 36,2 mio. kr.

Øget fokus på projekter og forstærket risikostyring slår positivt igennem. I 2015 har NIRAS ikke oplevet store tabsgivende projekter. Derfor leverer næsten alle danske forretningsenheder pæne resultater. NIRAS’ svenske selskab topper sammen med enheden for udviklingsprojekter i 2015 med den stærkeste indtjening i koncernen.

Effekt af turn-around

”Det er første år, hvor vi får fuld effekt af den turn-around, vi har været igennem på det svenske marked. For blot tre år siden havde vi underskud, nu leverer de svenske enheder de største overskud per medarbejder. Vi har hele vejen holdt fast i vores skandinaviske strategi, og nu er vi klar til et gearskifte opad,” siger NIRAS’ adm. direktør, Carsten Toft Boesen.

Han forventer, at NIRAS bliver større i både Sverige og Norge de kommende år. Både via organisk vækst og opkøb. NIRAS har allerede taget hul på vækststrategien. Med opkøb af virksomheden ENSI i Oslo styrkede NIRAS sin position i Norge. I september blev FM Konsulterna, der med hovedsæde i Gøteborg har speciale i bygherrerådgivning, en del af NIRAS. Kort før jul blev Indevelop, der er en af Sveriges største aktører inden for udviklingsprojekter, købt op. Dermed befæstede NIRAS sin position som Nordens største på markedet. I Danmark blev det aarhusianske ingeniørfirma Aaen en del af NIRAS kort før jul. Ved udgangen af 2015 havde NIRAS 1488 medarbejdere.

Fire kontorer flytter

”Vi skal fortsætte med at vokse. Allerede nu har vi et stærkt samarbejde mellem vores specialister på tværs af Skandinavien. Vores kunder får adgang til nogle af Nordens bedste fageksperter, uanset hvor de selv er lokaliseret. Det er til gavn for kunderne, det sikrer en god medarbejderudvikling, og det giver os en sund forretning,” siger Carsten Toft Boesen.

Også danske ansatte og kunder kommer i 2016 til at mærke væksten. I både Aarhus, Aalborg, Esbjerg og Odense er NIRAS vokset ud af de eksisterende rammer og flytter til nye lokaler i løbet af året, lige som hovedkontoret i Allerød er udvidet med 20 procent.

Nøgletal for NIRAS:

År

2011

2012

2013

2014

2015

Omsætning

1,079

              1,191

1,190

1,255

1,317

Heraf egenproduktion

829

                 922

  927

  962

1,006

EBITA

35.2

                   34.5

    47.9

     44.5

51.2

EBITA margin

4.3%

              3.7%

5.2%

4.6%

5.1%

Medarb., FTE (gns. omregnet til fuldtidsansatte)

1,236

               1,350

1,375

1,370

1,404

Resultat efter skat

18.0

               10.9

23.1

33.2

36.2