Store potentialer i at klimasikre ejendomme

Bygningsstandarderne i dag svarer til vejret før klimaforandringerne. Det koster både samfundet og boligejere, boligforeninger og udlejere dyrt.

26. feb 2015

Danske boliger, kontorer og industriejendomme modstår det ekstreme vejr betydeligt dårligere end ejendomme i lande som Holland og Frankrig. Boligejere, boligforeninger og ejendomsselskaber kan spare millioner ved at klimasikre.

”Problemet er, at vores byggestandarder ikke afspejler de vejrforhold, som er blevet realitet med klimaforandringerne," påpeger markedschef Henrik Lynghus, NIRAS, som i februar var en af eksperterne, da Danmarks Radio satte fokus på vejrforandringerne og konsekvensen for dansk byggeri.

”Vi har byggestandarder, der er lavet ud fra, hvordan vejret har været. Det eneste logiske er, at standarderne ændres til at kunne modstå vejret i fremtiden,” siger han.

Gevinst ved forebyggelse

Henrik Lynghus peger på, at regningen ved en enkelt oversvømmelse ofte overgår udgifterne til at klimasikre.

”Det er næsten altid billigere at forebygge. Men desværre er det som om, at det skal gå galt mindst én gang, før ejerne får øjnene op for det. Netop derfor kan både ejere af boligblokke, parcelhuse og kontorer vinde på, at vi får ændret standarderne. Og der vil være en samfundsmæssig gevinst, når stormflod og ekstremregn ikke ødelægger store værdier,” siger han.

Problemerne går igen

Et af de områder, hvor en del aktører er begyndt at agere, er etagebyggeriet. Kældertrapper og lyskasser, der er konstrueret forkert, kan koste dyrt for en boligblok. For når skybruddet rammer, kommer kælderen under vand. Og i mange etageejendomme står det dyre fællesvaskeri i kælderen. I nogle tilfælde går det endnu værre, når elinstallationer eller telefon- og internetforbindelsen til en hel ejendom bliver sat ud kraft ved en oversvømmelse.

”Etageejendomme er generelt ikke bygget til de udfordringer, der er en realitet med klimaforandringerne. Samtidig er det ret kendetegnende, at det er de samme problemer, der går igen fra ejendom til ejendom,” siger naturgeograf Astrid Bisgaard, NIRAS.

Simple tiltag kan løse meget

Hun var en anden af eksperterne, der bidrog, da Danmarks Radio i magasinet Penge i februar satte fokus på klimaforandringer og mulighederne for at sikre sig bedre. I NIRAS har Astrid Bisgaard været tilknyttet en række projekter om klimasikring af ejendomme.

”Heldigvis kan man med forholdsvis simple tiltag nedsætte risikoen for skader. Vi bruger udtrykket: ”gå op, før du går ind”. En simpel og billig løsning kan f.eks. være, at du kan støbe et ekstra trin på toppen af kældertrappen. På samme måde kan man støbe lyskasser højere,” siger hun.

Astrid Bisgaard råder boligforeninger og private ejendomsejere til at arbejde langsigtet med klimasikring. Medmindre der er helt påtrængende problemer, er det klogeste at tænke klimasikring ind som en del af den langsigtede renoveringsplan for et byggeri, så vil udgifterne til klimasikring ofte være ganske begrænsede.

Selvrisiko røg i vejret

Et af de projekter, hvor NIRAS har stået for klimasikringen, er Lejerbos afdelinger i København. Her peger projektleder Inkie Holst på, at NIRAS systematiske tilgang har været en stor hjælp.

”De kortlagde problemerne og kunne samtidig pege på, hvor de største risici var. Det har sat os i stand til at prioritere indsatserne. Der kommer jo nok nye regnskyl i stil med dem, vi har oplevet i 2010, 2011 og 2014. Og under alle omstændigheder er det en god ide. For alene på forsikringspræmierne er ekstremregnen en dyr fornøjelse. I afdelingen på Amager er selvrisikoen steget fra 5.000 kr. per skade til 25.000 per skade," siger hun.