Sjov ingeniørkunst på ny skole i Aarhus

Søjleskove, forskudte tagterrasser og atriumrum udfordrer ingeniørerne på Frederiksbjerg-byggeriet.

20. aug 2015

’Skolen på terrasserne’ - den nye skole på Frederiksbjerg i Aarhus tager stadig mere form for hver dag, der går.

Byggeriet er nu så langt, at der har været rejsegilde. Blandt gæsterne stod projektchef Lars Nordenhof fra NIRAS, der er projektleder for ingeniøropgaverne på det innovative byggeri.

Den nye skole er baseret på de nyeste principper inden for leg og læring samt høje krav til bæredygtighed, energi og indeklima.

Der er mulighed for bevægelser på alle planer inde og ude på et utal af terrasser og atriumgårde, der arkitektonisk minder om en stabel bøger, der ligger forskudt oven på hinanden.

Arkitekturen har medført, at konstruktionerne for bygningen har udfordret ingeniørerne på den sjove måde.

”Vi har haft de kreative hatte på for at finde de rigtige løsninger - og mange af dem,” siger Lars Nordenhof.

Svært at sikre bygningens stabilitet

En udfordring har for eksempel været, at der kun er få betonvægge inde i bygningen, der sammen med de bærende facader med mange forskudte vinduer gør det svært at fordele lasten af konstruktionerne og sikre bygningens hovedstabilitet. Samtidig er tagfladen brudt af sale og et større røgreservoir, der går gennem taget, hvilket ligeledes udfordrer stabiliteten.

Bygningens udformning med tagterrasser og gavle, som trapper ned, har endvidere medført et behov for, at en lang række bjælker skal fastgøres på nabobjælker - eller understøttes af søjler - for at bære de tilbagetrukne facader.

BESØG Frederiksbjergbyggeriets hjemmeside

Skolen får mange atrier, der skaber sammenhæng for brugere og elever i dagligdagen. Atrierne er ikke placeret over hinanden på alle etager, hvorfor konstruktionerne ligeledes er udfordret i forhold til at bære søjler og bjælker samt helt overordnet at fordele kræfterne for bygningens hovedstabilitet.

Bygningens indvendige sale er placeret sådan, at disse dels går gennem taget, dels står på søjler inde i et af bygningens mange atrier.

Den store variation og uregelmæssighed i bygningens facade har ligeledes sammen med brugen af genbrugstegl, der reducerer bygningens CO2-belastning, bidraget til kreative ingeniørløsninger.

Frisk luft i lungerne er godt for ungerne

Skolens indeklima er projekteret efter den strenge Bygningsklasse 2020, der kombinerer et godt indeklima og et lavt energiforbrug.

”For høj temperatur og dårlig luft nedsætter børnenes indlæring. Derfor har der fra start været fokus på at skabe et super indeklima, så der både er en god temperatur og frisk luft, hvor man kan holde CO2-koncentrationen på et lavt niveau,” siger Lars Nordenhof.

Det løser ingeniørerne med en udvendig solafskærmning, der reducerer varme fra solen og derved nedsætter behovet for ventilation og køling. Der er særlige krav til vinduerne, som skal være ekstra energirigtige, så varmetabet bliver lavt.

Alligevel er det lykkedes at få masser af dagslys ind i bygningen, hvilket både er godt for øjnene og for elregningen. Den øvrige belysning styres intelligent, så lyset kun er tændt, når der er personer til stede og reguleres i forhold til, hvor meget dagslys der kommer ind i rummet. Derved reduceres elforbruget til belysning yderligere.

Skolen er bygget i 3D

”Nu er byggeriet i gang. Jeg glæder mig over at se det, vi har visualiseret i vores bygningsmodeller, tage form i virkeligheden. Det er spændende,” siger Lars Nordenhof.

Alle tegninger til byggeriet er både udført i traditionelle 2D-tegninger, men også i 3D, så entreprenørerne kan vende og dreje alle de svære konstruktioner og installationer på en skærm, hvis de har brug for det.