Flooding with two men carrying a water pump

Samarbejde sikrer færre skader ved næste oversvømmelse

Planlægningen ved skybrud og stormflod ligger nu i faste rammer i Brøndby og Vallensbæk. Derfor vil den næste oversvømmelse forvolde mindre skade.

24. aug 2015

Brøndby og Vallensbæk kommuner har sammen med deres forsyning og beredskab sat sig for at forbedre deres beredskab i forbindelse med stormflod og ekstremregn.

De tre samarbejdsparter har ønsket at undgå en gentagelse af de kedelige erfaringer med oversvømmede boligområder, skoler og institutioner, som en utilstrækkelig beredskabsplanlægning har været med til at forårsage. Tidligere kunne man nemlig først reagere, når borgerne ringede ind og rapporterede om oversvømmelser, og her var det så ikke altid klart, hvilket beredskab, der skulle tage action.

Skaderne begrænses væsentligt

"Vi kan begrænse skaderne væsentligt ved at være forberedt. I processen med udarbejdelse af beredskabet for stormflod og ekstremregn, har vi gjort en dyd ud af at samle den tilgængelige viden om, hvor skader efter skybrud forekommer hyppigst. Nu ved vi, hvor vandet vil samle sig, og vi er klar på, hvem der gør hvad," forklarer Frank Brodersen, direktør for Miljø & Samarbejder i HOFOR.

Samarbejdet mellem Brøndby og Vallensbæk kommuner og HOFOR om at etablere et bedre beredskab gik i gang for omkring to år siden. Med NIRAS som tovholder og rådgiver har parterne samarbejdet om at indsamle og systematisere al viden og til sidst fokusere på de områder i kommunen, hvor problemerne vil opstå.

I Brøndby kommune er i alt 20 områder truede ved ekstremregn og/ eller ved stormflod. I Vallensbæk er der syv. For hvert område er der udarbejdet såkaldte actioncards, der udpeger de ansvarlige og beskriver de enkelte interessenters opgaver i en beredsskabssituation. Actioncards’ene beskriver detaljerede planer for, hvad alle aktører gør før, under og efter en oversvømmelse.

Praktisk anvendeligt beredskab

I pressede situationer som ved et skybrud skal aftalerne være sikret på forhånd og være tydeligt beskrevet for de, der skal gøre noget.
”Det var et krav, at vi skulle udarbejde en klimatilpasningsplan og en risikostyringsplan for oversvømmelser fra havsiden. Men hvis planer skal give mening og værdi, skal de omsættes til handlinger. Derfor har vi lagt vægt på at få noget praktisk anvendeligt,” forklarer Kathleen Kjærulff, miljøchef i Brøndby Kommune.

Vejen dertil har dog ikke været enkel, men samarbejdet mellem Brøndby og Vallensbæk Kommuner, HOFOR samt NIRAS har været tæt og givet deltagerne energi undervejs, fordi de kunne se, hvordan arbejdet gav mening i forhold til borgerne, der nu er bedre beskyttede ved stormflod og ekstremregn.

”Den ypperste motivation i det har jo været hensynet til vores borgere. At sikre dem mod stormflod og ekstremregn er jo en essentiel opgave, som alle godt kan forstå skal løses,” siger Frank Brodersen.

Vigtigt at tænke på tværs

Der har været samlet mange forskellige fagligheder på tværs af kommuner og forsyninger: Input er kommet fra medarbejdere fra kommunernes materielgårde, de kommunale bygningsafdelinger, fra miljø- og beredskaberne, fra forsyningerne, og NIRAS har brugt modellering til at supplere indsamlede data. Desuden har borgerne også været inddraget, og det sidste er et af eksemplerne på den jordnære tilgang, projektdeltagerne konsekvent har fastholdt i hele processen. På borgermøder om klimatilpasning har projektdeltagerne lagt spørgeskemaer på borgernes stole for på den måde at indsamle så mange konkrete erfaringer som muligt.

”Konsulenterne fra NIRAS var gode til at tænke på tværs, og det er vigtigt. Til at starte med var der to forsyningsselskaber, inden vi fusionerede med HOFOR. Der var to kommuner og rigtig mange interessenter, så det var vigtigt med nogen udefra til at være med til at bevare overblikket,” siger Frank Brodersen.

Hvad så nu

”Beredskabsplanerne for ekstremregn og oversvømmelser skal nu indarbejdes i vores almindelige kommunale drifts- og beredskabsplaner,” siger Kathleen Kjærulff.

Da Brøndby og Vallensbæk fusionerede deres kloakforsyningsselskaber ind i HOFOR med virkning pr. 1. juli 2014, var arbejdet med beredskabsplanerne godt i gang. Dette satte yderligere skub i arbejdet med beredskabsplaner, fordi HOFOR qua sin størrelse havde mulighed for at bringe nye aspekter ind i arbejdet og samtidig kan bruge erfaringerne i de øvrige selskaber.

I det regionale perspektiv er der også erfaringsudveksling i et samarbejde mellem 17 kommuner rundt om (og inklusive København) om at imødegå oversvømmelser. Udvekslingen sker i regi af Regnvandsforum, som er et forum for de kommuner og forsyninger, der afleder til de tre renseanlæg i Hovedstadsområdet.- Vi er allerede i dialog med både kommuner og regionen, der gerne vil lære af erfaringerne fra Brøndby og Vallensbæk”, fortæller chefkonsulent Jens Christian Riise, der var ansvarlig for beredskabsprojektet i NIRAS.