Business accessories on a background of diagrams

Nyt værktøj gør Novo Nordisks skjulte miljøomkostninger op i kroner og øre

Novo Nordisk vidste ikke, hvor meget den glukose, der indgår som råvare i insulinproduktionen, betød for virksomhedens samlede miljøaftryk. Og svaret overraskede medicinalgiganten.

20. jun 2014

Hvor ligger virksomhedens største miljøbelastning? Og lige så vigtigt: Hvordan kan belastningen gøres op i et letforståeligt sprog?

Det er spørgsmål som ovenstående, den nye metode Environmental Profit & Loss, EP&L, kan svare på. Metoden kortlægger og værdisætter en organisations miljøpåvirkning igennem hele værdikæden.

Danmark i front på ny opgørelsesmetode

NIRAS har været med til at udvikle EP&L-metoden og er en af de få rådgivere på verdensplan, der kan måle, værdisætte og rapportere miljøbelastningen for en virksomhed og hele dens forsyningskæde og herefter gøre miljøregnskabet op i kroner og øre.

Senest har NIRAS i samarbejde med britiske TruCost og aalborgensiske 2.-0 LCA consultants udarbejdet en EP&L for Novo Nordisk. Det er Miljøstyrelsen, der har finansieret rapporten, og styrelsen har gjort en aktiv indsats for at afprøve og udvikle EP&L ved at inddrage industrien.

Novo Nordisk-rapporten er således verdens blot anden EP&L, idet det ind til nu kun er beklædningsgiganten Puma, der har anvendt metoden.

”Vi har lært en masse fra beregningen af Novo Nordisks EP&L. Den har givet organisationen en værdifuld viden om værdien af eksternaliteter relateret til indkøb af varer fra vores leverandørkæde og råvarer købt til brug for vores produktion. Vi ser frem til den fortsatte diskussion af, hvorledes E P&L kan anvendes til beslutningstagen i virksomheder,” udtaler Novo Nordisks Vice President, Corporate Sustainability, Susanne Stormer.

Sætter fingeren, hvor det gør ondt

Der er to helt store styrker ved en EP&L. Den første er, at den er fænomenal til at sætte fingeren lige netop der, hvor miljøbelastningen er størst. På den måde får virksomheden et praktisk anvendeligt værktøj til at prioritere miljøindsatsen – enten internt eller hos underleverandørerne. Et godt eksempel fra rapporten er, at Novo Nordisk fik vist, hvor meget fremstillingen af den glukose, man bruger som råstof i insulin-produktionen, betyder for den samlede miljøbelastning.

”Vi har set, at en EP&L kan være en øjenåbner for, hvor virksomhedens største miljøbelastninger ligger. Derfor er den virkelig god, hvis man vil målrette sin miljøindsats de steder, hvor det det rent faktisk batter noget,” siger NIRAS’ projektleder Niels Karim Høst-Madsen.

Hvad 'skylder' virksomheden kloden for at eksistere?

Den anden store styrke er, at en EP&L gør regnskabet op i kroner og øre. Hvor traditionelle miljøregnskaber jonglerer med enheder som anvendte kilowatttimer, liter diesel og tons CO2, giver en EP&L svar på, hvad virksomhedens samlede, skjulte miljøomkostninger kan opgøres til, hvis samfundet havde sat en prisseddel på samtlige miljøbelastende aktiviteter.

Kroner og øre er et stærkt, kommunikativt redskab, når budskabet skal ud til andre end miljøafdelingen, og EP&L giver dermed også ledelsen et bedre grundlag for at træffe langsigtede investeringsbeslutninger.

Miljøstyrelsen har været så begejstret for resultatet, at NIRAS som det næste skal lave en EP&L for den samlede danske tekstilbranche.