Ny metode til et bedre vandmiljø

NIRAS har udviklet en metode til at kortlægge udvaskning af nitrat fra landbruget.

03. aug 2012

En ny metode, der på markniveau beregner udvaskningen af nitrat, kan målrette og effektivisere reguleringen af landbrugets brug af kvælstof.

Gennem beregninger af vandets strømningsveje fra jordoverfladen via grundvandszonen til vandmiljøet, viser modellen, hvordan man opnår den mest økonomiske og miljøeffektive indsats.

”Modellen udpeger de områder, hvor man får den største effekt af kvælstofreguleringen. Dermed påvirker man det mindst mulige landbrugsareal og har den mindst mulige produktions- og beskæftigelsesmæssige effekt – samtidig med, at det er de områder, hvor miljøgevinsten er størst, som reguleres mest,” siger Jacob Birk Jensen, civilingeniør og teamchef i NIRAS.

Målrettet indsats, større gevinst

Ifølge randzoneloven, som for nylig trådte i kraft, må landmænd ikke dyrke deres jord tættere end 10 m. fra vandområder, ligesom man flere steder er nødt til at så efterafgrøder, som kan ”opsuge” nitrat fra jorden, inden det når vandmiljøet.

Men de former for regulering kan være dyre for landmændene, og samtidig kan man ikke være sikker på at få den største miljømæssige gevinst. Derfor håber Jacob Birk Jensen, at NIRAS’ metode kan være med til at nuancere debatten om vandmiljøet og gøre reguleringen af landbruget så effektiv og skånsom som mulig.

”Ved at bruge den nye metode kan vi ikke alene målrette indsatsen, så vi får den optimale effekt af virkemidlerne men også opnå den størst mulige miljømæssige gevinst,” siger han.