Student fik kontakter og international vinkel i Californien

Med støtte fra NIRAS og hjælp fra chefen tog studentermedhjælper Hussain Parsianfar til Californien for at afslutte et fagkursus i BIM og opbygge erfaringer og netværk.

08. jun 2015

For Hussain Parsianfar var det internationale Stanford-kursus ”AEC Global Team Work” en gylden mulighed for at udvide sine kompetencer inden for BIM og samtidig få gennemtrænet samarbejdsfærdighederne.

Hussain Parsianfar studerer Architechtural Engineering på DTU og er netop startet på sin kandidat, hvor han har fået lov at fokusere på BIM (Building Information Modelling). Samarbejdsdisciplinen indenfor et fagområde som BIM bliver stadigt vigtigere, efterhånden som det bliver mere normalt, at rådgivere som NIRAS spænder over mange lande og tidszoner. Hussain Parsianfar ville derfor gerne øve sig i at samarbejde med folk fra hele verden.

”Hele pointen med kurset var at lære, at man ikke behøver have folk siddende fysisk ved siden af sig for at samarbejde med dem. Derfor blev vi sat sammen i hold på otte studerende fra hele verden og fra forskellige faggrupper, og vi mødtes kun fysisk to gange i Californien,” siger Hussain Parsianfar.

Netop de to ture til Stanford i Californien var dog problematiske på studenterløn. Den første tur, som lå i januar, betalte Hussain Parsianfar selv for.

Men da hans chef hørte, hvorfor studenten ville have ferie igen i maj, opfordrede han Hussain til at ansøge NIRAS-fonden om støtte til den anden tur – og derudover om støtte til at forlænge turen, så han kunne bruge et par uger bagefter på at besøge virksomheder og lære mere om brugen af BIM i USA. Fonden bevilgede penge til det hele.

”Det har været et rigtig godt kursus, og jeg holder helt sikkert kontakten med min arbejdsgruppe fremover – jeg har faktisk haft besøg af en af dem, og en anden planlægger at komme til Danmark denne sommer,” siger Hussain Parsianfar, som kun har positive ord til kurset, arbejdsgruppen og virksomhederne, han besøgte i USA.

Kommunikation, samarbejde og koordinering

Hver gruppe fik et projekt, i Hussain Parsianfars gruppes tilfælde et universitet på øen Puerto Rico, og derefter fik de semesteret til at designe og projektere bygningen. Hussains gruppe bestod udover ham selv af to puertoricanere, tre amerikanere fra Stanford, en tysker og en rumæner.

Hussain agerede byggeleder og BIM-koordinator, og de andre, som bl.a. var arkitekter og konstruktionsingeniører in spe, fik forskellige andre roller i projekter – på den måde efterlignede opgaven virkeligheden mest muligt.

I perioden mellem første rejse i januar og anden i maj kommunikerede de otte studerende på en række platforme for at sikre en proces, der var lige så glat, som hvis de havde siddet på samme kontor.

”Vi brugte blandt andet noget, der hedder Terf, hvor vi hver oprettede en avatar (en virtuel tilstedeværelse, red.). Der kunne vi så uploade vores powerpoints, 3D-modeller osv., og endda gå rundt i 3D-modellen. Vores 3D-model var tilgængelig på en server, hvor vi kunne sætte nye oplysninger direkte ind, så de andre kan se ændringen med det samme, når de åbner modellen i deres tidszone. Derudover brugte vi systemet BCF (Building Collaboration Format) til at kommunikere og koordinere,” forklarer Hussain Parsianfar.

Det hele lykkedes så godt, at gruppen vandt en af to præmier for deres projekt, nemlig i den indbyggede konkurrence om bæredygtighed kaldet Swinerton Sustainability Challenge.

Efter kurset rejste Hussain rundt i USA og besøgte virksomheder, som han dels havde fået kontakt til gennem kurset, dels gennem NIRAS-chefen hjemme i Danmark samt en underviser på DTU.

”Jeg har lært meget om, hvordan folk rundt om i verden arbejder med BIM, og hvordan jeg også selv kan arbejde med det. Og jeg har lært noget om vores arbejdsmoral og NIRAS-ånden, så at sige. Det, jeg mødte i USA, var en arbejdskultur, der bare hed: Arbejd, arbejd, arbejd – folk var meget pressede, og ledelsen var meget mere lukket end her i NIRAS. Der var for eksempel et kæmpe møde i direktionen i et af de firmaer, jeg besøgte., Der var materialer og folk i jakkesæt over det hele, men ingen menige medarbejdere anede, hvad det handlede om. Det var meget anderledes,” slutter Hussain.