Josina Machel receiving the World Prize
På vegne af sin mor Graça Machel og støtteorganisationen Graça Machel Trust får Josina Machel overrakt World Prize af Tor Lundström, NIRAS' forretningschef inden for udviklingsbistand.
Nyhed

Den berømte filantrop Graça Machel modtager global pris for humanitært arbejde

Med en opfordring til alle om at få deres indre potentiale som ’changemaker’ ud at leve, modtager Josina Machel, datter af den berømte mozambiquer Graça Machel, den NIRAS-sponsorerede World Prize for sin fremragende indsats inden for integreret udvikling.

14. sep 2018

På dette års innovationstopmøde i Cape Town i Sydafrika takkede Josina Machel – bestyrelsesmedlem i Graça Machel Trust-fonden – NIRAS for at anerkende sin mors arbejde for Afrikas kvinder og børn. Da Graça Machel fik tildelt World Prize for International Integrated Development i 2018, udtalte hendes datter, at NIRAS havde givet kvinder og børn en vigtig placering på den globale dagsorden for udvikling.

”Denne pris anerkender årtiers hårdt arbejde fra Graça Machel Trust-fondens brede netværk, FN-familien, civilsamfundet, regeringer og engagerede borgere i Afrika, og den er et bevis på den styrke, modstandsdygtighed og innovation, som hviler på det smukke afrikanske kontinent,” sagde Machel og tilføjede:

”Det er en absolut ære at arbejde sammen med visionære organisationer som NIRAS, der udfører projekter, som ofte gør en forskel mellem velstand og fattigdom, muligheder fremfor håbløshed og lighed fremfor og ulighed. Efterhånden som vi - over hele verden - går utroligt usikre tider i møde, opfordrer min mor og jeg alle til at få deres indre potentiale som ’changemaker’ ud at leve, forene sig og arbejde integreret for at fremskynde social forandring.”

Foruden at advokere for beskyttelse af børns rettigheder og værdighed tilstræber Graça Machel Trust-fonden også at give kvinder en stemme, påvirke regeringer samt fremme kvinders medvirken og lederskab i den økonomiske, sociale og politiske udvikling i Afrika. Disse mål stemmer tæt overens med NIRAS’ udviklingsarbejde, der har en integreret køns- og menneskerettighedsbaseret tilgang til at opbygge bæredygtige samfund.

”Vores forsøg på at bevare afrikanske kvinder og børns værdighed og menneskerettigheder er i overensstemmelse med NIRAS’ kerneprincipper, som hylder det enkelte menneskes værdi og sikrer, at sundhed, uddannelse og økonomiske muligheder er tilgængelige for de marginaliserede og forsømte i verden,” sagde Machel i sin takketale på det sydafrikanske innovationstopmøde. Hendes mor havde ikke mulighed for at være til stede, da hun deltog i begravelsen af sin tætte ven og tidligere FN-generalsekretær Kofi Annan i Ghana.

Under temaet Afrikas tid er kommet samlede topmødet virksomheder, opinionsledere, opfindere, entreprenører, det akademiske samfund og politiske beslutningstagere i håb om at forstærke Sydafrikas konkurrencemæssige fordel og sprede den økonomiske vækst over hele det afrikanske kontinent.

To NIRAS-projekter støttet af Udenrigsministeriet i Finland – Southern Africa Innovation Support (SAIS) Programme og FemBioBiz Acceleration Programme – blev præsenteret til topmødet. To bio-entreprenører, der deltog i FemBioBiz, havde også gavn af et Graça Machel Trust-udviklingsprogram kaldet Women Creating Wealth.

Om prisen

Verdensprisen er uafhængig af regering, ikke-statslige organisationer, universiteter og private interesser. En international udvælgelsesjury med erfaring inden for integreret udvikling bedømmer de nominerede, inden man udpeger pristageren. Nomineringerne til den næste pris offentliggøres i starten af 2019.

Formanden for SA Innovation Summit, Audrey Verhaeghe (venstre) ses her sammen med Josina Machel, SAIS-gruppeleder Flora Tibazarwa, og SAIS-lederekspert Ilari Lindy på innovationstopmødet i Cape Town, Sydafrika.