Byudvikling, men hvad så med grundvandet?

Hvordan sikrer vi grundvandet, mens vi byudvikler og klimatilpasser? Det er et spørgsmål, som optager mange grundvandsfolk og byplanlæggere. Og løsningerne kan skille vandene. NIRAS samler nu begge parter om bordet til en temadag om byudvikling i områder med særlige drikkevandsinteresser.

12. feb 2015

Aarhus Kommune har en ambitiøs vækststrategi, som hedder 375.000 indbyggere i Vestdanmarks hovedby i 2030. Det betyder, at byudvikling spiller en afgørende rolle, og at kommunen kigger på alle områder for at få plads til de mange nye borgere – også områder med særlige drikkevandsinteresser – de såkaldte OSD-arealer, som ikke kan erstattes.

Man er grundlæggende bange for, at der kommer forurening i disse områder, når de pludselig bliver beboet. Det kan både være nedsivning fra veje eller fra haveejere, som sprøjter i deres haver.

Aarhus Kommune er bare én af de kommuner, som står med disse udfordringer. Spørgsmålet er, hvad og hvor de intelligente løsninger er, som balancerer de mange hensyn.

Jacob Birk, ekspertisechef i NIRAS fremhæver, at det at tage snakken rundt om bordet fra starten i et byudviklingsprojekt kan være med til, at man ikke bare står med én vinder, men at både byplanlæggere og grundvandsfolk kan komme ud med armene i vejret.

”Når vi starter med at kigge på et nyt byområde, er det vigtigt at få alle nødvendige fagligheder med ombord, både byplanlæggere, der ved, hvad der sker på overfladen, og grundvandsfolk, der ved, hvad der sker, når vi kommer under jorden,” siger Jacob Birk.

Ingen quick fixes

Der er nemlig ingen quick fixes i OSD-områder, pointerer både Hanne Jørvang og Mette-Lise Ginnerup, byplanlæggere i NIRAS.
Man har forgæves forsøgt sig med deklarationer som tillæg til lokalplanerne, der siger, at man ikke må bruge pesticider i disse særlige OSD-områder.

De såkaldte sokkelgrunde; dvs. ”microgrunde” kun med plads til et hus og terrasse og resten som fællesarealer, er måske heller ikke en vej at gå. Fællesarealerne ejes typisk af kommunerne, som er underlagt strammere regler for brug af sprøjtemidler. På den måde kan grundvandsfolkene ånde lettet op, men da kommunerne typisk ikke har råd til at drifte og vedligeholde store fællesarealer, er det heller ikke denne løsning, vi vil se oftest, når vi ønsker at byudvikle i områder med særlige drikkevandsinteresser.

Nye samarbejdsformer

Derimod peger både grundvandsfolk og byplanlæggere i NIRAS på, at involvering af alle interessenter på lokalt plan er én af mulighederne. Et eksempel er den nye by nord for Aarhus NYE, hvor drikkevandsinteresser gjorde, at man måtte indrette projektet hertil. Man satsede derfor på at få alle interesser repræsenteret rundt om bordet fra starten. Det kom der en bæredygtig plan ud af.
”Nu er der indarbejdet beskyttelsen af drikkevandet i de værdier, som tegner byen. Det bliver en del af deres branding, at de er en bæredygtige by, der håndterer regnvand lokalt samtidig med, at de tager hensyn til drikkevandet,” siger Mette-Lise Ginnerup.