NIRAS employee in tunnel
To storstilede skybrudsprojekter på vej i København. NIRAS skal rådgive på de nye tunneler til regnvand.
nyhed

HOFOR indleder storstilede tunnelprojekter i København med NIRAS som rådgiver

To nye ’motorveje til regnvand’ skal bores i Københavns undergrund. HOFOR har hyret et internationalt rådgiverteam med NIRAS i spidsen til at løse de komplicerede skybrudsprojekter.

12. dec 2017

Ikke bare én – men hele to nye skybrudstunneler går HOFOR og Frederiksberg Kloak nu i gang med at konstruere i Københavns undergrund. De storstilede projekter går ud på at bore to uafhængige tunneler gennem den kalkholdige undergrund under Valby og fra Vesterbro til Kalvebod Brygge.

Tunnelerne vil koste henholdsvis 300 mio. kroner og 320 mio. kroner at konstruere, og hovedformålet er at ruste byen til sjældne hændelser med ekstremregn – det vil sige skybrud, hvor der falder 15 millimeter regn eller mere i løbet af en halv time. Samtidig vil de to tunneler også blive brugt som klimatilpasning til at håndtere øgede mængder hverdagsregn. Det fortæller projektchef fra HOFOR Morten Elton Jensen.

”Ved at konstruere denne slags ’motorveje til vand’ slår vi to fluer med et smæk. Vi er nødt til at gøre noget ved ekstremregnen – det er tunnelernes hovedformål. Men de kan også bruges til de øgede mængder normal regn, og dermed sikrer vi, at kloaknettet er robust nok til fremtiden,” siger Morten Elton Jensen.

2.860 meter tunnel

De to tunneler bliver op til tre meter i diameter og skal bores i en dybde fra 12-20 meter under havets overflade – ligesom man også gør med metroen. Den ene, Kalvebod Brygge Skybrudstunnel, skal strække sig over 1.360 meter fra under Codanhus på Frederiksberg, under Kødbyen og til sit udløb på Kalvebod Brygge. Valby skybrudstunnel vil løbe fra det nye Grønttorv til den gamle gastårns-grund, som HOFOR har i Valbyparken – en strækning på 1.500 meter.

”Vi regner med, at det i fremtiden vil komme til at regne 30 procent mere. Derfor bliver der brug for at afkoble 30 procent af overfladevandet, der falder på gader og stræder. I stedet for at udvide kloakkernes kapacitet tænker vi anderledes og leder vandet ned i skybrudstunneler,” siger Lene Nørgård Rasmussen, som er HOFORs projektleder for begge skybrudstunneler.

Svære, tekniske udfordringer

Selvom de to skybrudstunneler måske lyder som nogenlunde ens projekter, er der en verden til forskel. Projektleder Lene Nørgaard Rasmussen fortæller, at mens HOFOR end ikke regner med, at beboerne i Valby vil opdage, at tunnelen bliver konstrueret i undergrunden, så bliver Kalvebod Brygge Skybrudstunnel derimod en særdeles krævende anlægsteknisk opgave.

”På Kalvebod Brygge Skybrudstunnel får vi nogle meget svære, tekniske udfordringer. Under Halmtorvet og Kødbyen skal vi krydse den nye metro cityring samtidig med, at vi på det sted er oppe over de stabile kalklag i undergrunden. Der er ikke meget plads. Vi skal arbejde i forurenet jord under Kødbyens bygninger, og samtidig skal vi genere byen mindst muligt,” fortæller Lene Nørgård Rasmussen.

Tilmed skal der til Kalvebod Brygge Skybrudstunnel bygges en midlertidig tunnelskakt i havnen med sekantpæle. Derfor bliver Kalvebod Brygge-projektet synligt i bybilledet over en årrække modsat Valbytunnelen, som ikke forventes at vække opsigt, da der er langt til naboer og god plads, lyder vurderingen.

Internationalt rådgiverhold

Til opgaven er der samlet danske og internationale kompetencer og partnere i et særdeles stærkt hold. Bygherrerne, som er HOFOR og Frederiksberg Kloak A/S, har hyret NIRAS som rådgiver. NIRAS har sammensat et internationalt rådgiverhold, hvor eksperter fra danske GEO og tunnelspecialister fra Tyskland og England sammen med NIRAS skal løfte det komplicerede projekt.

”NIRAS er en meget lyttende rådgiver, som er god til at forstå bygherren og bygherrens ønsker. Det er en meget stor kvalitet. På dette projekt er der tilmed sammensat et hold med udenlandske specialister og en dansk underrådgiver. I vores optik er det det helt rigtige team til netop denne opgave,” siger Morten Elton Jensen fra HOFOR.

Damhusledningen blev en murbrækker

I NIRAS er klimatilpasning et område, der har udviklet sig enormt inde for de seneste 5-7 år. Sammenlignet med dengang beskæftiger NIRAS i dag dobbelt så mange ingeniører og specialister inden for klimatilpasning og afløbssystemer.

Som rådgiver er NIRAS med helt i front på de kreative projekter på kanten af byen – eksempelvis Ringsted og Sillebro Ådal samt Karlstrup Mose. Men det gælder også for den urbane klimatilpasning over jorden – eksempelvis Godsbanen i Aalborg og Lindevangsparken på Frederiksberg – såvel som i undergrunden, som det er tilfældet med de to nye skybrudstunneler og inden da Damhusledningen i København, Kildeskovsrenden i Gentofte og Strandvejsområdet i Hellerup, fortæller Jens Brandt Bering, forretningschef i NIRAS Vand og Forsyning.

”Når vi taler om den urbane klimatilpasning, har vores succesfulde samarbejde med HOFOR om Damhusledningen været en murbrækker for NIRAS. I kraft af den 3,4 km lange skybrudstunnel i Vigerslevparken har vi fået værdifuld erfaring, som har gjort, at vi siden har vundet flere og større projekter inden for urban klimatilpasning – det er eskaleret for os på den gode måde,” siger Jens Brandt Bering.