Forsyningsfusion skal sætte gang i Sjælland

De kommunalt ejede forsyningsselskaber kan spare op mod 40 procent, hvis de bliver drevet mere effektivt.

07. jan 2014

Erfaringerne stammer fra de forsyningsselskaber, der er længst fremme, og viser, at kunderne og de kommunale ejere kan få 40 procent mere for pengene, end de får i gennemsnit i dag.

”Det er nødvendigt med en konsolidering for at høste gevinsten. Der tegner sig tre forskellige måder at opnå gevinsterne på,” forklarer chefkonsulent Christian Rosen Balder fra NIRAS.

Han er ledelseskonsulent og specialiseret i rådgivning af forsyningsselskaber, og han står bag skønnet om et gennemsnitligt forbedringspotentiale på 40 procent i de i alt 87 kommunalt ejede forsyningsselskaber. Hans vurdering baserer sig på et indgående kendskab som rådgiver for en række af selskaberne, ikke mindst de der er længst fremme.

Holbæk Forsyning tager fusionens vej

En af måderne er at gøre som Holbæk Forsyning og fire andre sjællandske forsyninger, som har besluttet at lægge deres aktiviteter i et fælles holdingselskab. Det drejer sig om Holbæk, Sorø, Lejre og Roskilde.

Visionen er at skabe et fælles forsyningsselskab, der kan betjene borgere og virksomheder bedre og samtidig høste stordriftsfordelen.
Derudover skal samarbejdet med erhvervslivet prioriteres højt og være drivkraft for erhvervsudvikling på energi og miljø i denne del af Danmark.

Berlingske Tidende interviewede direktør for Holbæk Forsyning, Susan Münster om potentialet 6. januar 2015.

LÆS ARTIKLEN I BERLINGSKE Stor fusion skaber kraftcenter for miljø og energi