View of a diverse landscape with trees and fields

Der er kamp om Danmarks arealer

Hvis det danske landskab skal lægge areal til alle ønsker, skulle Danmark være halvanden gang større. Det kan selvsagt ikke lade sig gøre – men landskabsanalyser kan hjælpe kommuner med at håndtere problemet.

11. feb 2016

Der er store interesser i det danske landskab, og alle ønsker at bruge stadig mere areal. Det gælder blandt andet landbrugs- og fødevareindustrien, energiproduktionen og infrastrukturområdet, men der er også bud efter areal til mere by, rekreative formål og mere natur. Hvis alles ambitioner skal opfyldes, vil det svare til, at vi skal anvende 130 procent af det danske areal. Det viser en ny undersøgelse lavet af Aalborg Universitet for Teknologirådet.

”Det er en kæmpe udfordring at få arealønsker på 130 procent ned på et realistisk niveau. Hvis regnestykket skal gå op, må man prioritere skarpt og tænke i synergier. Det er sådan noget, en landskabsanalyse giver et rigtig godt grundlag for,” siger landskabsforvalter hos NIRAS, Hanne Brendstrup Nielsen.

Brug landskabet til at tiltrække nye borgere og virksomheder

Efter kommunalreformen i 2007 er det blevet en del af kommunernes planlægning at varetage de landskabelige interesser. Det kan eksempelvis være at værne om landskaber med en særlig geologisk eller kulturhistorisk fortælling eller landskaber, der på grund af deres naturindhold, kystrelation eller udsigter har en særlig oplevelsesværdi.

En landskabsanalyse giver kommunerne viden til at varetage de landskabelige interesser, fordi den giver en konkret vurdering af landskabet, som det ser ud på tidspunktet for analysen. Derudover giver analysen viden om landskabets styrker, udfordringer og potentialer.

”Mange af kommunerne får en viden om deres landskab, som de ikke havde før. Alle kommuner vil jo gerne tiltrække flere mennesker og virksomheder, og analysen kan bruges som afsæt til anden strategisk planlægning som bosætningsstrategi, erhvervsstrategi og turismestrategi,” siger Hanne Brendstrup Nielsen.

Mariagerfjord Kommune er én af de kommuner, der har fået lavet en landskabsanalyse. Analysen har inspireret til at bruge landskabet som et strategisk afsæt, der spiller sammen med kommunens mål og visioner for eksempelvis bosætning og turisme.

Motivationen for mange kommuner for at gennemføre en landskabsanalyse er, at den kan bruges som grundlag til at revidere og nytænke kommuneplanerne inden for landskab. Med i købet får kommunerne en viden om deres landskab, som de kan bruge til at kvalificere deres planlægning og sagsbehandling i forhold til eksempelvis byudvikling, landbrugsbyggeri og opførelse af vindmøller. I Mariagerfjord Kommune har de blandt andet brugt deres landskabsanalyse til at revidere deres planlægning for skovrejsning i hele kommunen.

Det handler om at udnytte landet på tværs

De forskellige interesser for arealanvendelse i kommunerne kan risikere at støde sammen i prioriteringen af anvendelser, men i mange tilfælde vil det være muligt at kombinere ønsker inden for og på tværs af kommunegrænser. I flere tilfælde kan der ligefrem være tale om synergieffekter, så to former for arealanvendelse understøtter hinanden.

”Når vi taler om landskabsværdier, er begrænsninger det første, mange kommuner ser eller tænker. Men jo mere forståelse, vi har for vores landskab, jo bedre kan vi også udnytte det og opnå de ting, vi gerne vil på tværs af alle sektorer. Det handler altså om at se landskabet som en ressource, der kan skabe værdi, og ikke som en begrænsning,” siger Hanne Brendstrup Nielsen.

I kommunerne er der udpeget en række ”særligt bevaringsværdige landskaber”, hvor kommunen ikke må inddrage arealerne til formål, der kan forstyrre eller ændre landskabet. Det kan være en udfordring for kommunerne at udnytte disse landskaber optimalt i forhold til deres potentiale, hvis de ikke kender begrundelsen for de enkelte udpegninger.

”Når man har en god landskabsanalyse, får man et indblik i, hvilke hensyn man skal tage, hvis man gerne vil benytte de enkelte dele af landskabet. Det er vigtigt, at vi husker, at vores landskab er en ressource, der både skal beskyttes men også benyttes. Landskabet i den enkelte kommune har en række værdier, som man aktivt kan udnytte, eksempelvis til at tiltrække nye borgere og virksomheder,” siger Hanne Brendstrup Nielsen.

Under overskriften ”Få mere ud af landskabet!” holder NIRAS i samarbejde med Sønderborg Kommune et gå-hjem-møde for de sønderjyske kommuner den 3. marts. Sønderborg Kommune har netop afsluttet deres landskabsanalyse og ser et stort potentiale i at udnytte den nye viden om landskabet. Ikke bare i et kommunalt perspektiv men også i et regionalt udviklingsperspektiv. På mødet vil Hanne Brendstrup Nielsen sammen med en række oplægsholdere fra kommunerne og Københavns Universitet sætte fokus på, hvordan kommunerne kan aktivere landskabet som en strategisk ressource i den kommunale og regionale udvikling.

Fakta

Omkring 75 danske kommuner har siden 2008 udarbejdet en landskabsanalyse. NIRAS har lavet eller assisteret kommunerne i at lave 20 af de 75 analyser. NIRAS har arbejdet med kommuner over hele landet. Blandt andre Mariagerfjord, Assens, Sønderborg, Holstebro, Odense og Solrød-Greve Kommune.

Landskabsanalysen fungerer som grundlag for den strategiske planlægning i kommunerne. Hos NIRAS hjælper man kommunerne med at forme planstrategier, kommuneplaner og udviklingsstrategier med afsæt i den enkelte kommunes landskabsanalyse. Det har man blandt andet gjort for Mariagerfjord og Assens Kommune.