Bylivet skal tænkes ind før første streg

Nye bydele får kun et robust byliv, hvis det er forankret hos beboere og brugere, men byplanlæggere kan skabe rammerne. Der er god økonomi i at skabe et godt byliv, pointerer markedschef Thomas Leerberg fra NIRAS.

17. maj 2015

Bede til byhaver, skaterbaner eller arealer med udendørsfittnes. Allerede når arkitekterne trækker de første streger i designet af nye bydele eller større projekter med byfornyelse, skal de tænke i hvordan, der kan skabes liv i byen.

Det er en af hovedpointerne fra markedschef Thomas Leerberg, NIRAS, når han 19. og 20. november er blandt hovedtalerne på flere konferencer i Bristol, der under fællestitlen ”The Liveable City” markerer, at den sydvestengelske by overtager titlen som European Green Capital fra København.

LÆS MERE Se programmet for The Liveable City

”Du kan ikke designe bylivet, det skal vokse frem organisk. Hvis det skal være holdbart, skal det være forankret hos beboere og brugere. Men som byplanlæggere kan vi skabe rammerne, og det er netop bylivet, som kan give nye kvarterer karakter og særpræg, og dermed gør det attraktivt at bo i,” siger han.

Byliv begrænser hærværk

Thomas Leerberg er som en af de første i Danmark uddannet til at certificere byområders bæredygtighed i DGNB-systemet. For at opnå topkarakterer her skal projekterne være bæredygtige, både miljømæssigt, socialt og økonomisk. Og det er lige præcist vigtigt at tænke i helheder, påpeger han.

”Hvis du på offentlige pladser laver bede til byhaver, giver det ikke bare livskvalitet. Der er også god økonomi i det. Du river altså ikke gulerødderne op, hvis det er din egen mor eller søster, som har plantet dem og nusset om dem. Hvis vi bruger byrummet til at skabe aktiviteter, som er forankret lokalt, vil det ofte være en sikker opskrift til at få mindre hærværk. Som simpel driftsøkonomi er det fornuftigt. Set i et samfundsperspektiv er det en god investering som en boligsocial indsats,” siger Thomas Leerberg.

90 tons jord på tag på Østerbro

Verden over er der en massiv vækst i urbaniseringen, og med flere mennesker i byerne er der behov for at skabe grønne åndehuller. Her kan danske erfaringer bruges i udlandet. Hovedparten af de danske byer er ikke særlig grønne, men til gengæld har vi været gode til at udnytte mulighederne. Thomas Leerberg fremhæver blandt andet projektet ØsterGro, hvor man i Æbleøgade på Østerbro i København med 90 tons jord har skabt en 600 kvadratmeter stor have på taget af en tidligere hal, der blev brugt til bilauktioner. På taghaven er der udover grøntsagerne både restaurant, høns og bistader.

LÆS MERE Tagfarm på Østerbro

Også FredericiaC, en helt ny bydel på havnen i Fredericia, er et vellykket eksempel på bæredygtig byudvikling. Med byhaver, udendørs basketbane og beachvolley bliver der skabt et boligområde med sit eget særpræg, hvor der før lå en kemikaliefabrik på havnen. NIRAS hjalp Realdania og Fredericia Kommune med opbygning af de første midlertidige aktiviteter i områder.

LÆS MERE Byliv på havnen i Fredericia

”Der er stigende interesse i udlandet for at lære af hvad vi gør i Danmark. Sammen med kolleger fra NIRAS’ datterselskab i Cambridge arbejder vi netop nu sammen med en stor engelsk udvikler på et projekt i York. Her skal vi udvikle en bæredygtig by efter dansk forbillede”, fortæller Thomas Leerberg.