Debatoplæg: Al magt til sagsbehandler-robotterne!

Kommentar: Direktør Allan J. Christensen mener, at sagsbehandleren bør udskiftes med et it-system. Det giver hurtigere og bedre afgørelser – og skaber råd til flere varme hænder. Men kan man virkelig automatisere administrationslaget væk?

07. maj 2015

Vi kan efterhånden remsen udenad: Digitalisering sparer penge, og øget digitalisering gør den offentlige sektor mere effektiv.

Politikerne kan i hvert fald remsen på fingrene, hver gang de skal finansiere et nyt plejehjem eller finde penge til en ny vej. Gang på gang er det de forventede besparelser fra digitaliseringen, der skal skabe råderummet for de mange, fine planer.

Desværre glemmer politikerne ofte to ting, der er afgørende for, at digitaliseringen bliver den gevinst, der var tanken.

For det første: Hvis man kun tænker på at gøre livet lettere for sagsbehandlerne, vælter man blot byrden over på borgere og virksomheder – og rent samfundsøkonomisk er det næppe nogen overskudsforretning.

’Sætte strøm til blanketterne’ er ikke nok

For det andet: At ’sætte strøm til blanketterne’- altså at gøre de analoge procedurer digitale – er slet ikke nok. For helt ærligt, digitaliseringsgevinsten er til at overse, hvis den eneste forskel på skoleindskrivning før og nu er, at man indtaster oplysningerne på en skærm i stedet for med kuglepen på en blanket.

Hvis vi virkelig mener, at digitalisering skal gøre livet lettere for alle parter OG spare penge, skal der andre boller på suppen.

Alle de steder, hvor der i dag sidder en sagsbehandler med stakkevis af dokumenter (og her er det sådan set ligegyldigt, om vi taler papir eller pdf), er der et potentiale for at automatisere sagsbehandlingen.

Velfærdsteknologi har alt for længe fokuseret på at løse praktiske frem for administrative udfordringer. For det er ikke de varme hænder, vi skal erstatte med robotter. Robotter er elendige til at spørge ind til børnebørnene eller til at sige, at det lyserøde sjal passer godt til skjorten.

Giver svar med det samme

Sagsbehandler-robotter, derimod, er sådan nogle fantastiske væsener, der giver dig tilladelse til at bygge carport søndag aften, straks efter du har uploadet tegningerne i kommunens GIS-løsning. Som med det samme siger ja eller nej til din anmodning om boligsikring. Eller som ordner alt papirarbejdet, hvis du skal have flyttet en jordbunke, når du skal grave ud til en kælder.

Det sidste eksempel stammer fra en løsning med det usexede navn flytjord.dk, som NIRAS har lavet for Aarhus Kommune. Løsningen blev i marts tildelt Digitaliseringsprisen 2015, fordi den både sparer kommunen og brugerne for træls papirarbejde.

LÆS MERE Vinder af digitaliseringsprisen 2015: Flyt jordlæs uden at flytte papirbunker

Kommunen elsker flytjord.dk, fordi den kan give de nødvendige tilladelser helt automatisk, og både entreprenøren og vognmanden gnider sig i hænderne over, at hele papirgangen nu er automatiseret.

Den slags løsninger skal vi have mange flere af, og heldigvis har Digitaliseringsstyrelsen set lyset. I styrelsens målbillede for offentlig digitalisering frem mod 2020 er systemer med såkaldt straksafgørelse, der understøtter vækst og produktivitet i virksomhederne, højt prioriteret.

Ja, gu’ er det svært!

Men der er ingen, der har sagt, det skal være let. En god sagsbehandler-robot skal fodres med data ind fra en lang række kilder, tjekke om data er i orden, have en indbygget logik, der altid spytter en korrekt afgørelse ud – og i sidste ende formidler svaret til dem, der har brug for det.

Samtidig skal man i udviklingsfasen sikre, at løsningen ikke havner som en it-skandale, og der udestår også en udfordring i at tilpasse lovgivningen, så vi ikke bliver bremset af groteske eksempler med, at afgørelser skal være fysisk underskrevet af sagsbehandleren for at være gyldige.

Så ja, det kræver det hårdt arbejde at nå i mål. Men vi og resten af branchen er klar: Sagsbehandler-robotter er fremtiden.

Ovenstående er også bragt som debatindlæg på Altinget.dk (betalingsartikel, kræver abonnement.)