Bæredygtighedsleder med udsyn

Job image
  • Forretningsområde: Byggeri
  • Land: Danmark
  • Kontor: Allerød
  • Ansættelsesvarighed: Permanent (Full-time)
  • Ansøgningsfrist: 9. april 2023

Søg stillingen

NIRAS er en international rådgivningsvirksomhed med aktiviteter inden for blandt andet byggeri og infrastruktur, procesindustri, forsyning, miljø og natur, klima og energi samt planlægning og udviklingsbistand. Vores 2.500 specialister løser kundernes udfordringer med udgangspunkt i vores værdier - vi lytter, vi lærer, vi leverer. Vi tror på, at samarbejde, videndeling og kreativitet er vejen til at skabe mest værdi for vores kunder. Vi omsætter for ca. 2 mia. kr. fra kontorer i mere end 30 lande i Europa, Afrika, Asien og Australien. Hos NIRAS tror vi på, at diversitet gør os stærkere, og derfor arbejder vi ud fra princippet om ligeværdighed og med fokus på SDG-målene. Vi værdsætter mangfoldighed i alle former og opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen.

Kan du arbejde med bæredygtighed i et større perspektiv, hvor du sammen med kunden sætter rammen for projektet, så bæredygtige initiativer bliver reelle og skaber værdi for både kunde og samfund? Så har vi jobbet til dig. 

For os tager bæredygtighed ikke kun udgangspunkt i det enkelte byggeri, men i en samlet tilgang til byggeriet og dets rolle i omgivelserne. Vi arbejder med at forene en forretningsmæssig forståelse for kundens behov og samtidig skabe reel miljømæssig og social bæredygtighed i henhold til kundens visioner. 


Om jobbet
 
Som vores nye kollega kommer du til at arbejde med bæredygtighedsledelse, hvor du kan inspirere og perspektivere bæredygtighedens mange forskellige facetter i samarbejde med kunder og kollegaer. Du skal forestå og drive bæredygtighedsscreening og strategier for de respektive projekter og følge dem fra start til slut. En væsentlig rolle bliver at sikre, at bæredygtighedens elementer følges tæt og indarbejdes tværfagligt mellem projekternes fag og deltagere. 

Du vil deltage i mange forskellige typer bygge- og forsyningsprojekter, hvor du qua din rolle som bæredygtighedsleder er den drivende kraft på projekterne. 

Vi er en meget fleksibel arbejdsplads med højt til loftet, hvor vi også giver os tid til at se hinanden som mennesker. Det giver et godt sammenhold og en fantastisk arbejdsplads. Vores kollegaer motiveres i fællesskabet om at omdanne faglig viden og teori til praktiske løsninger, der også kan udføres i virkeligheden.  
 

Om dig  

  • Du er uddannet ingeniør eller arkitekt og brænder for den bæredygtige omstilling. 
  • Du har stor viden om bæredygtighedsprincipperne, herunder certificering, LCA, LCC og taksonomi.
  • Du skal evne at se bygningens bæredygtighed i et større perspektiv. 
  • Du er frontløber og parat til med os at drive den bæredygtige omstilling videre. 
  • Du er god til at kommunikere komplekse problemstillinger og har mod på at stå i front. 
  • Du sætter pris på gode kollegaer og faglig sparring. 
  • Du kan lide at arbejde sammen med de bedste i branchen. 

 

Vi tilbyder dig 
Du bliver en del af forretningsenheden ’Building East Technical Design’, hvor høj faglighed og evner for samarbejde er i højsædet. Vi lægger vægt på, at du kan udvikle dig fagligt gennem spændende og udfordrende projekter. Vi har et uformelt og velfungerende fagligt og socialt arbejdsmiljø, hvor der altid er kompetente kolleger, du kan sparre med. 

Vores værdier – vi lytter, vi lærer, vi leverer – er udgangspunktet for, hvordan vi tænker og arbejder og er afgørende for, at vi skaber høj kvalitet på tværs af discipliner. 

 

Realising your sustainable potential 
Vores over 700 kompetente kolleger inden for byggeri baner hver dag vejen for innovative løsninger, og sammen med kunderne  realiserer vi det bæredygtige potentiale i projekter og byggerier. Det betyder, at vi konstant søger ny viden, forbedrer vores kompetencer og tager initiativer til faglige netværk, partnerskaber og samarbejder, så vi altid er et fagligt skridt foran. 

 

Ring, og lad os tale om mulighederne  
Lyder stillingen spændende, så ring og få en snak med ekspertisedirektør Peter Noyé på tlf. 2823 8244 eller forretningsdirektør Lene Holst Kjærgaard på 2128 7303. Du er selvfølgelig også velkommen til at søge jobbet direkte ved at benytte linket . Ansøgningsfrist: 9. april 2023. 

Se også vores andre spændende muligheder til samme team:



Peter Noyé

Peter Noyé

Ekspertisedirektør Bæredygtighed, Energi og Indekl

+45 2823 8244

Lene Holst Kjærgaard

Lene Holst Kjærgaard

Forretningschef, Byggeri

+45 2128 7303