
- Forretningsområde: Byggeri
- Land: Danmark
- Kontor: Allerød
- Ansættelsesvarighed: Permanent (Full-time or Part-time)
- Ansøgningsfrist: Behandles løbende
NIRAS er en international rådgivningsvirksomhed med aktiviteter inden for blandt andet byggeri og infrastruktur, procesindustri, forsyning, miljø og natur, klima og energi samt planlægning og udviklingsbistand. Vores 2.500 specialister løser kundernes udfordringer med udgangspunkt i vores værdier - vi lytter, vi lærer, vi leverer. Vi tror på, at samarbejde, videndeling og kreativitet er vejen til at skabe mest værdi for vores kunder. Vi omsætter for ca. 2 mia. kr. fra kontorer i mere end 30 lande i Europa, Afrika, Asien og Australien. Hos NIRAS tror vi på, at diversitet gør os stærkere, og derfor arbejder vi ud fra princippet om ligeværdighed og med fokus på SDG-målene. Vi værdsætter mangfoldighed i alle former og opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen.
Vores kunder efterspørger i højere og højere grad bygningsautomation. Derfor søger vi en dygtig kollega, der har lyst til at rådgive vores kunder inden for området.
Du kan glæde dig til at arbejde i et tværfagligt team af erfarne og højt kvalificerede kollegaer. Du får din daglige gang på vores hovedkontor i Allerød.
Om jobbet
Du bliver tilknyttet afdelingen Automation, Sikring, IT og Commissioning med i alt 24 medarbejdere. Glæd dig til at blive en del af et dynamisk team, der beskæftiger sig med bygningsautomatik og primært leverer rådgivning og projektering til byggerisektoren, herunder hospitaler og pharma-projekter. Du kommer til at indgå i et inspirerende miljø, hvor vi lægger vægt på høj faglighed og stort engagement, og hvor ikke to dage er ens.
Som ingeniør inden for bygningsautomatik kommer du til at beskæftige dig med både projektering og bygherrerådgivning. Du medvirker i planlægningen under de tidlige faser, til projektering med udarbejdelse af udbudsmaterialer, tilsyn, idriftsættelse samt rådgivning i driftsfasen.
Vores tværfaglige projektform sikrer dig ikke kun faglig sparring og udvikling inden for dit eget felt, men også samarbejde med kollegaer og specialister fra de øvrige installationsfag, hvor du via automatikken er med til at binde bygningens funktioner sammen. Du bliver dermed udfordret på de faglige grænseflader og får skabt et værdifuldt tværfagligt netværk med dine kollegaer og vores kunder.
Gennem vidensdeling og sparring bidrager du desuden til, at NIRAS fortsat kan udtænke innovative og bæredygtige løsninger til kunderne.
Om dig
Du har en baggrund som ingeniør, maskinmester, el-installatør eller lignende. Du har erfaring fra enten entreprenør- eller rådgiverbranchen og gerne med idriftsættelse af teknisk komplekse anlæg. Du har desuden erfaring med automation (CTS-, IBI-, BMS og Scada-anlæg), og HVAC er et ekstra plus.
Som person er du udadvendt og opsøgende i forhold til interne og eksterne samarbejdsrelationer. Du er fagligt kompetent og er samtidig i stand til at sætte dig ind i kundens behov. Du deler viden, færdigheder og idéer med dine kolleger på eget initiativ, og du kommunikerer på modtagerens præmisser. Da vi har travlt, er det vigtigt, at du kan bevare overblikket i en travl og omskiftelig hverdag.
Vi tilbyder dig
Du bliver en del forretningsenheden Building East Design (DSGN) med 120 medarbejdere, hvor høj faglighed og evner for samarbejde er i højsædet. Vi lægger vægt på, at du kan udvikle dig fagligt gennem spændende og udfordrende projekter; vi har et uformelt og velfungerende fagligt og socialt arbejdsmiljø, hvor der altid er kompetente kolleger, du kan spørge til råds.
Vores værdier – vi lytter, vi lærer, vi leverer – er udgangspunktet for, hvordan vi tænker og arbejder og afgørende for, at vi skaber høj kvalitet på tværs af discipliner.
Realising your sustainable potential
Vores 700 eksperter inden for byggeri baner hver dag vejen for innovative løsninger og realiserer sammen med kunderne det bæredygtige potentiale i projekter og byggerier. Det betyder, at vi konstant søger ny viden, forbedrer vores kompetencer og tager initiativer til faglige netværk, partnerskaber samt samarbejder, så vi altid er et skridt foran.
Ring, og lad os tale om mulighederne…
Lyder det spændende, og vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Troels Vestergaard på trv@niras.dk eller på tlf. +45 4025 8584.
Søg jobbet online på niras.dk og vedhæft din ansøgning og CV.
