DGNB og bæredygtighedsrådgiver til NIRAS i Aarhus

Job image
  • Forretningsområde: Byggeri
  • Land: Danmark
  • Kontor: Aarhus
  • Ansættelsesvarighed: Fastansat
  • Ansøgningsfrist: Behandles løbende

Søg stillingen

NIRAS er en international rådgivningsvirksomhed med aktiviteter inden for blandt andet byggeri og infrastruktur, procesindustri, forsyning, miljø og natur, klima og energi samt planlægning og udviklingsbistand. Vores 2.400 specialister løser kundernes udfordringer med udgangspunkt i vores værdier - vi lytter, vi lærer, vi leverer. Vi tror på, at samarbejde, videndeling og kreativitet er vejen til at skabe mest værdi for vores kunder. Vi omsætter for ca. 2 mia. kr. fra kontorer i mere end 30 lande i Europa, Afrika, Asien og Australien.

Brænder du for at skabe bæredygtige og fremtidssikrede bygninger? Du kan glæde dig til at arbejde i et tværfagligt team af erfarne og højt kvalificerede kollegaer på vores kontor i Aarhus.

Vi har travlt med mange spændende projekter hvor bæredygtighed er i fokus – blandt andet nyt kontordomicil for Aarhus Vand, REGAN Vest, Dalum Papirfabrik i Odense og nyt højhus på Sydhavnen i Aarhus, hvor bl.a. NIRAS Aarhus får nyt domicil samt mange andre opgaver.

Jobbet

I NIRAS får du ansvaret for at gennemføre igangværende og kommende opgaver på højt fagligt niveau i tæt samarbejde med dine erfarne og engagerede kolleger.

Dine primære opgaver bliver certificering af bæredygtighed, og du følger projekterne hele vejen – oftest fra idé til færdig aflevering af byggeriet. Du får en central rolle i udviklingen af bæredygtighed på NIRAS´ kontor i Aarhus. Vi forventer, at du er med til at styrke den fælles faglighed og forståelse af bæredygtighed i byggeriet via den daglige sparring med kollegaer på kontoret og i NIRAS’ projekter. Du deltager desuden i vores Bæredygtighedsnetværk, hvor vi arbejder målrettet for den bæredygtige dagsorden.

Du deltager i mange forskellige projekter. Det giver dig en dagligdag, hvor opgaverne veksler i både størrelse, kompleksitet og samarbejdsrelationer. Projekterne ligger typisk inden for domicilbyggeri, kontor, universiteter, folkeskoler, institutioner, hoteller og boliger. Du kommer til at indgå i tæt dialog med vores samarbejdspartnere og kunder om udvikling af bæredygtighed i projekterne. Vi arbejder i projektteams på tværs af fagligheder, og du vil derfor få bred intern kontaktflade med kollegaer fra andre forretningsenheder og kontorer.

Du bliver ansat i en forretningsenhed, der har kontorer i Aarhus, Odense og Kolding med over 130 højt kvalificerede kollegaer, der arbejder med projektering af byggeri.

Vi forestiller os at:

  • Du er uddannet ingeniør, arkitekt, konstruktør eller lign. og har minimum 3 års erfaring med certificering af bæredygtighed og eventuelt bæredygtighedsledelse
  • Du er uddannet DGNB konsulent og eventuelt auditor og har indgående kendskab til bæredygtighedscertificering
  • Du har interesse for bæredygtighed og kendskab til FN’s verdensmål
  • Du har erfaring med cirkulært byggeri og bæredygtige materialer
  • Du har eventuelt kendskab til energiberegninger, dagslys og termisk indeklima
  • Du har fokus på samarbejdet med de øvrige fag og kan være med til at sikre, at gode løsninger implementeres
  • Du er god til at formidle dine ideer

Vi tilbyder:

  • Et spændende job i en af Danmarks største rådgivende ingeniørvirksomheder.
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling og i høj grad også mulighed for medindflydelse på egen arbejdssituation.
  • En afvekslende hverdag, med mulighed for at sætte dit præg på udviklingen af området bæredygtighed.
  • Samarbejde med inspirerende dygtige kollegaer i et engageret fagligt og kollegialt miljø med højt til loftet og en fri og uformel omgangstone.
  • En firmakultur der er præget af en flad organisationsstruktur og en stor grad af frihed under ansvar.
  • Attraktive ansættelsesforhold med tryghedsordning, fleksible personalegoder og en bred vifte af tilbud om sportslige, kulturelle og sociale aktiviteter og arrangementer.

Realising your sustainable potential

Vores 600 eksperter inden for byggeri baner hver dag vejen for innovative løsninger og realiserer sammen med kunderne det bæredygtige potentiale i projekter og byggerier. Det betyder, at vi konstant søger ny viden, forbedrer vores kompetencer og tager initiativer til faglige netværk, partnerskaber samt samarbejder, så vi altid er et skridt foran. 

Ansøgning

Søg jobbet på niras.dk og vedhæft dit CV - vi ser gerne en ansøgning, men behøver kun CV. Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Anita Sarah Olsen – mobil 6040 5680, hvis du gerne vil vide mere om stillingen. Vi behandler ansøgninger løbende, så send gerne din ansøgning snarest.

Anita Sarah Olsen

Anita Sarah Olsen

Afdelingsleder

+45 6040 5680