Woman looking into her computer screen. Katrine Hauerslev (KHV)

Læreruddannelse som spidskompetence i NIRAS

Efter fire år som lærer besluttede Katrine Hauerslev at tage en ny uddannelse som ingeniør for at komme væk fra "en diffus hverdag" og arbejde med noget mere konkret. Men hun havde ikke forestillet sig, at hun især fik brug for sin læreruddannelse i NIRAS.

"At lave det optimale projekt er kompromiset og samarbejdets kunst."

Det siger den 39-årige Katrine Hauerslev, projektleder i Byggeri & Industri Øst i NIRAS. Hun uddyber:

"Forudsætningen for at lave det gode projekt er, at alle de involverede faggrupper taler sammen og forstår hinanden. Netop derfor er kommunikation og formidling så vigtigt i et byggeprojekt, fordi det handler om at få de forskellige parter fra arkitekter og ingeniører til håndværkere og bygherrer til at samarbejde. Den kompetence lærer man ikke på DTU. Derfor bruger jeg faktisk i dag mere min læreruddannelse end min ingeniøruddannelse."

Brug for en ny kurs

Efter fire år som folkeskolelærer kunne Katrine Hauerslev mærke, at hun blev nødt til at skifte fag.

"Jeg var superglad for at undervise og også glad for min skole, men syntes, at hverdagens rammer for at undervise blev gradvist mere snærende til fordel for møder og skole/hjem-samtaler. Selvom det var spændende for mig at arbejde med mennesker, var det også diffust, fordi jeg aldrig helt vidste, hvilken vej jeg skulle gå og alt for ofte måtte bruge min mavefornemmelse i stedet for de undervisningsværktøjer, jeg havde i 'rygsækken'. Så jeg havde brug for at lave noget, der var mere konkret og i en helt anden boldgade for ikke at ende som en bitter og udbrændt person."

Praktikplads i NIRAS førte til fastansættelse

I 2003 startede Katrine Hauerslev på DTU på den dengang nye uddannelse som ingeniør i bygningsdesign og søgte i 2005 praktikplads i NIRAS.

"Jeg havde aldrig hørt om NIRAS før og vidste heller ikke, at en af mine undervisere på DTU arbejdede der. Men kataloget for DSE Messen (erhvervsmesse på DTU for studerende, red) skærpede min interesse og fik mig til at undersøge virksomheden nærmere."

Som praktikant var hun projektlederassistent på NIRAS' opgave med konstruktion og tilsyn omkring DR Koncerthuset. Et forløb der udviklede sig til mere end to år, idet hun blev tilbudt fuldtidsjob på projektet efter sin praktik – hvilket udskød hendes uddannelse med et år. Hun fortsatte på Koncerthuset i et studiejob til hun var færdig på DTU, hvorefter NIRAS tilbød hende en projektansættelse på tre måneder, som så blev til en fastansættelse.

Mange lighedspunkter i jobbet som lærer og ingeniør

Selvom hun havde troet, at hun skulle arbejde mere med projektering, er hun alligevel havnet i "samme HR-mæssige boldgade".

"Jeg havde ikke fantasi til at forestille mig, at jeg ville trække så meget på min læreruddannelse. Dog er rammerne inden for et byggeprojekt mere konkrete. Men ellers er der mange lighedspunkter: Der er ingen opskrift på, hvad man skal. Det at vælge undervisningsmateriale, som imødekommer den enkelte elevs behov, svarer til at sætte et projekt op. Desuden kræver begge dele refleksion og derefter kommunikation og formidling, sådan at alle i et byggeprojekt kan bygge det rigtige hus – og hvert skolebarn kan forstå, hvad, hvorfor og hvordan det skal lære."

KATRINE HAUERSLEV

Født: 1974

Uddannelse: Lærer fra Blaagaard Statsseminarium (nu Blaagaard/KDAS) i 1999 med religion og matematik som linjefag.

Diplomingeniør i bygningsdesign fra Danmarks Tekniske Universitet i 2008

I NIRAS siden 2005