female employee in a field
Lotte Fjelsted er netop gået i gang med et nyt projekt her på en gamle losseplads ved Uggeløse.
Mød en medarbejder

Erhvervs-ph.d.: Hun skåner miljøet for metangas fra gamle lossepladser

Civilingeniør Lotte Fjelsted arbejder med kompost, der naturligt omdanner metan til det mindre skadelig CO2. Det var blot et af trinene i hendes erhvervs-ph.d. i samarbejde med NIRAS.

Den 2. maj 2019 forsvarede Lotte Fjelsted sin erhvervs-ph.d., som hun gik i gang med for fire år siden. Projektet handlede om metangasudslip på gamle lossepladser, men favnede bredt – lige fra drone-teknologi og eksplosionsfare til superkompost. Lotte Fjelsted arbejder hos NIRAS i samme felt som ph.d.-projektet. Her kan hun mærke, at hun kan gøre en forskel for miljøet.

Hvad handlede din ph.d. om?

Primært om at opspore og håndtere lossepladsgas. Den bestod af tre dele.

Første del handlede om at bruge droner med varmekameraer til at lokalisere, hvor der er udslip af metangas på de gamle lossepladsers overflade. De processer, der producerer metangassen, frigiver også varme. Denne metode kan spare tid i forhold til at skulle kortlægge pladsernes gasudslip til fods. Det viste sig dog, at temperaturforskellen i Danmark ofte ikke er store nok til varmekamera-metoden.

Den anden del handlede om at omdanne gassen med et biofilter. Et biofilter er en teknologi, hvor man pumper metangassen blandet med luft gennem et særligt sammensat kompostlag. Her omdannes metanen til CO2, som er mindre skadeligt. Det er mere effektivt end den traditionelle løsning ved navn biocover. Et biocover er også et kompostlag. Forskellen er at man blot lægger komposten ud over området med gasudslip. Det er en mere passiv proces, hvorimod biofilter er aktivt og hurtigere, fordi iltningen speeder gassens omdannelsesproces op.

Den tredje og sidste del handlede om en gammel losseplads i Hedeland ca. 30 km vest for København. Jeg har modelleret en metan-balance for pladsen. Det vil sige en model for hvor meget metan, der bliver dannet fra pladsens affald, og hvor det ender. Nu har man et værktøj til at dokumentere, hvor meget metan der siver op i luften, hvor meget der bliver omsat i laget af almindeligt jord oven på affaldet, og hvor meget der siver ud til nabogrunde, hvor det kan give risiko for eksplosion.

Hvorfor valgte du at udarbejde din erhvervs ph.d. i samarbejde med NIRAS?

For at kombinere forskning med erhvervslivet. På den måde kunne jeg fordybe mig og komme helt ned i detaljen samtidig med, at jeg bidrager til forretningen i det virkelige liv, så det bliver anvendelsesorienteret. Jeg var netop blevet ansat hos NIRAS, som både havde interessen for emnet, den nødvendige viden og kontakter til at komme i gang.

Hvad motiverer dig i dit arbejde?

Grunden til, at jeg valgt vejen som miljøingeniør, var som mange andre, at jeg ville ud og rede miljøet. Det motiverer mig at se, at jeg kan gøre en forskel i forhold til miljø, klima og natur i mit arbejde hver dag.

Så er der selvfølgelig de gode kollegaer. Jeg synes, at ånden i NIRAS er noget særligt. Jeg oplever, at der er en vilje til at gøre en forskel her. Det handler ikke bare om vækst eller om at være de største. Det handler i højere grad om at levere et kvalitetsprodukt.

Hvornår føler du dig mest udfordret i dit arbejde?

Det gør jeg, når jeg får opgaver, som ikke bare er hverdagskost . Når jeg selv skal prøve at finde ud af, hvor den nødvendige viden til løsningen er eller finde de rigtige at spørge. Det var f.eks. fantastisk i erhvervs-ph.d.en, hvor jeg havde to forskellige faglige miljøer at spørge - både mine dygtige kollegaer i NIRAS og de kompetente folk fra DTU.

Dronenen er udstyret med termisk kamera, som kortlægger metan udslip fra en gamle losseplads. Flyvningen foregår om morgenen for at få den største temperaturforskel og for at ungå ujævn opvarmning, som kan påvirke datagrundlaget.

Det færdige biofilter er opbygget af to lag - et af sten i bunden, som fordeler gassen og et af kompost øverst, som omdanner gassen.