Employee in NIRAS' office. Alexander Aronsson (ALAR)
VA-designer Alexander Aronsson har allerede fået en god portion faglige udfordringer i sit nye job hos NIRAS.
Mød en medarbejder

Alexander Aronsson: 'Flere muligheder for projekter og arbejde i udlandet'

Afløbs- og spildevandsløsninger til 4.400 nye boliger, 3D-modellering af 15 km rør og udformning af løsninger til regnvand. Disse er blot nogle af de opgaver, 27-årige Alexander Aronsson beskæftiger sig med hos NIRAS i Sverige.

Selvom han er ny på NIRAS' kontor i Stochholm, har VA-designer Alexander Aronsson allerede fået en god andel faglige udfordringer og ansvarsområder i sin nye stilling.

”I mit arbejde har jeg primært fokus på at løse problemer. Det kan for eksempel være at forsyne et nyt boligområde med vandledninger og rør til spildevand, arbejde med store hovedforsyningsrør, der forsyner tusindvis af mennesker med vand, eller at udforme løsninger til regnvand. Hvert nyt projekt er unikt og har sine egne udfordringer i forhold til at skabe et fungerende system, der holder i lang tid,” fortæller Alexander, som har specialiseret sig i vand-, spildevands- og afløbsløsninger.

Det, der motiverer mig i mit arbejde, er muligheden for at udvikle sig som professionel. Jeg bliver også motiveret af de mennesker, jeg omgiver mig med. Arbejdet med fantastiske og erfarne kolleger gør projekterne og arbejdsdagene sjove og interessante.

Alexander Aronsson, VA-designer, NIRAS i Sverige

Afløb til 4.400 nye boliger i Stockholmsområdet

I øjeblikket arbejder Alexander Aronsson på opførelsen af et nyt boligområde ved navn Väsjön.

Väsjön-projektet er et meget ambitiøst boligprojekt, som er ved at blive opført nær forstadskommunen Sollentuna, der ligger ca. 20 kilometer nord for Stockholm. Planen er at opføre 4.400 boliger til næsten 10.000 mennesker i løbet af det næste årti.

”Vi har fået til opgave at forbinde hele området, som består af mere end 4.000 nye lejligheder og huse, til hovedledningen til spildevand, der løber under byen. De største udfordringer i dette projekt har været at sikre, at vi designer en løsning, der holder og fungerer i lang tid,” forklarer han.

Når det står færdigt, vil Väsjön-projektet også rumme en række sports- og fritidsfaciliteter, hvoraf de mest iøjnefaldende bliver en badesø og en skibakke.

Motiveret af udfordringer og gode kolleger

”Det, der motiverer mig i mit arbejde, er muligheden for at udvikle sig som professionel. Jeg bliver også motiveret af de mennesker, jeg omgiver mig med. Arbejdet med fantastiske og erfarne kolleger gør projekterne og arbejdsdagene sjove og interessante,” fortæller Alexander. 

Alexander mener, at hvert nyt projekt har unikke udfordringer, som giver ham mulighed for at lære noget nyt:

”Jeg føler, at jeg udvikler mig mest, når jeg står over for en vanskelig opgave, der kræver, at jeg fokuserer hundrede procent på løsningen. Man udvikler sig mest, når man udfører opgaven med erfarne folk, man kan lære af.”

Bedre muligheder i NIRAS

Ifølge Alexander er en stor del af tiltrækningen ved at arbejde i en stor international virksomhed som NIRAS muligheden for at samarbejde med danske og norske kolleger på projekter i andre lande. 

”Vi arbejder lige nu sammen med vores kolleger i Norge om et tunnelprojekt, hvor vi er ansvarlige for VA-designet både i og over tunnelen. På grund af de forskellige typer af standarder, der findes i andre lande i forhold til Sverige, står vi overfor en række udfordringer – også i forhold til at forstå de tekniske termer, der er involveret i projektet. Men dette er også fordelen ved samarbejdet, fordi vi lærer, hvordan infrastrukturen designes i andre lande,” siger Alexander Aronsson.