Erfaren kollega til sikring

Vores kunder efterspørger i højere og højere grad Sikring. Derfor søger vi endnu en dygtig kollega, der har lyst til at rådgive vores kunder inden for området.

Om dig

Du har en baggrund som ingeniør, el-installatør eller lignende. Du har erfaring fra enten entreprenør- eller rådgiverbranchen. Du må gerne have erfaring med teknisk komplekse anlæg.

Du har erfaring med:

  • Risikovurdering
  • Brandtekniske anlæg, ABA, varsling mv.
  • Sikringsanlæg, AIA, ADK, mekanisk sikring
  • Videoovervågning TVO


Som person er du udadvendt og opsøgende i forhold til interne og eksterne samarbejdsrelationer. Du er fagligt kompetent og er samtidig i stand til at sætte dig ind i kundens behov. Du deler viden, færdigheder og idéer med dine kolleger på eget initiativ, og du kommunikerer på modtagerens præmisser. Da vi har travlt, er det vigtigt, at du kan bevare overblikket i en travl og omskiftelig hverdag.

Om afdelingen og NIRAS

Du bliver tilknyttet afdelingen Automation, Sikring, IT og Commissioning med i alt 28 medarbejdere.
I jobbet bliver du en del af et dynamisk team der beskæftiger sig med sikringsrådgivning inden for det private og offentlige segment herunder hospitaler og pharmaprojekter.

Du vil i NIRAS komme til at indgå i et inspirerende miljø, hvor vi lægger vægt på høj faglighed og stort engagement, og hvor ingen dage er ens.
Som ingeniør indenfor sikring vil du komme til at beskæftige dig med både strategisk risikoplanlægning, risikovurdering, drift planlægning samt projektering og bygherrerådgivning. Du vil komme til at medvirke i planlægningen under de tidlige faser, til projektering med udarbejdelse af udbudsmaterialer, tilsyn, idriftsættelse, samt rådgivning i driftsfasen.

Vores tværfaglige projektform sikrer dig ikke kun faglig sparring og udvikling inden for dit eget felt men også samarbejde med kollegaer og specialister fra de øvrige installationsfag, hvor du via automatikken er med til at binde bygningens funktioner sammen. Du bliver dermed udfordret på de faglige grænseflader og får skabt et værdifuldt tværfagligt netværk med dine kollegaer og vores kunder.

Gennem vidensdeling og sparring bidrager du desuden til, at NIRAS fortsat kan udtænke innovative og bæredygtige løsninger til kunderne.

Kom, og vær med til at projektere fremtidens bæredygtige byggerier

Bæredygtighed, certificeringer og FN’s verdensmål er i stigende grad omdrejningspunktet i byggeriet. I NIRAS er vi allerede nået langt, og vi arbejder hver dag på at levere bæredygtige løsninger, når vi projekterer, bygger og drifter.

Vores værdier:  lytte, lære og levere er fundamentet i måden vi arbejder på - det er ikke bare noget vi siger. Det er grundlaget for, at vi hele tiden udvikler os og vores projekter. Du kan være med til at løfte barren endnu højere. Bliv en del af NIRAS, og hjælp med at sikre kunder og samfund en bæredygtig fremtid.

Ring og lad os tale om mulighederne

Lyder det som noget for dig, er du meget velkommen til at ringe til afdelingsleder Troels Vestergaard på tlf.: 4025 8584. Du kan også søge jobbet ved at klikke på linket: Søg jobbet her.

NIRAS er en international rådgivningsvirksomhed med aktiviteter inden for blandt andet byggeri og infrastruktur, procesindustri, forsyning, miljø og natur, klima og energi samt planlægning og udviklingsbistand. Vores 2.200 specialister løser kundernes udfordringer med udgangspunkt i vores værdier - vi lytter, vi lærer, vi leverer. Vi tror på, at samarbejde, videndeling og kreativitet er vejen til at skabe mest værdi for vores kunder. Vi omsætter for ca. 2 mia. kr. fra kontorer i mere end 20 lande i Europa, Afrika, Asien og Australien.