Indsigt

Klimaet kalder de danske virksomheder: Husk nu hele værdikæden

Chalk Factory Outside Of Logstor Ns 07327 (1)
Christian Eriksen

Christian Eriksen

Ekspertisechef

Danske virksomheder skal blive langt bedre til at indregne klimabelastningen fra leverandører i andre lande. Det er langt fra retvisende kun at fokusere på aktiviteterne, der foregår inden for virksomhedens grænser – og kun enkelte gør, hvad der i dag er muligt for at skabe overblik over hele værdikæden.

25. oktober, 2017

Alt for ofte investerer danske virksomheder i klimamæssige forbedringer uden at have et samlet overblik over deres klimabelastning. Konsekvensen er, at virksomhederne ufrivilligt vælger de små kampe. Det kan være udskiftning til LED og cirkulationspumper. Det kan være opgørelser af el og varmeforbrug på kontorene. Eller det kunne være opsætning af vindmøller og solceller.

Det er alle gode og bæredygtige tiltag. Men det er kun en mindre del af en meget større sammenhæng, når man tager den klimabelastning i betragtning, som virksomheder foranlediger uden for egne sites. 

650000

Niveauet af CO2 i luften er på det højeste i 650.000 år globalt set.

Det er alle gode og bæredygtige tiltag. Men det er kun en mindre del af en meget større sammenhæng, når man tager den klimabelastning i betragtning, som virksomheder foranlediger uden for egne sites. 

Hovedparten af de drivhusgasser, som bliver udledt inden danske produktions- og servicevirksomheder kan levere deres ydelser, sker nemlig hos leverandører i ind- og udland. Ifølge Drivhusgasprotokollen, der udstikker internationale standarder for opgørelse af drivhusgasser, ligger op imod 80 procent af udledningen fra en gennemsnitlig dansk virksomhed i værdikæden uden for virksomhedens egne sites.

Udledningerne kan for eksempel stamme fra skovrydning i Sydamerika, forbruget af fossile brændsler ved råvareudvinding i Afrika eller fra energiproduktion til kemikaliefabrikker i Asien. Det er helt afgørende at forholde sig til denne udledning, hvis man virkelig vil gøre en forskel.

Nødvendigt at kende sit klimafodaftryk

I Norge har man valgt at tage skridtet fuldt ud. For eksempel i udbygningen af infrastrukturen, hvor bæredygtighed bliver en udslagsgivende faktor. I det forberedende arbejde til udbygningen af ti vejstrækninger bliver leverandørernes klimafodaftryk afgørende for udbuddet og dermed for, hvem der får opgaven med at bygge vejene.

I Danmark er det få virksomheder, der kender omfanget af deres fulde klimafodaftryk – den samlede klimabelastning de påvirker miljøet med. Både igennem direkte og afledte påvirkninger.

Det må ændre sig nu. Et oplyst grundlag for hele værdikæden bør danne grundlag for virksomhedens CSR-profil fremadrettet for at leve op til deres samfundsansvar – ikke mindst når det kommer til klimamålene i Parisaftalen og FN’s bæredygtighedsmål. Med de nuværende opgørelsesmetoder bliver danske virksomheders CSR-profiler simpelthen holdt kunstigt i live.

Med de nuværende opgørelsesmetoder bliver danske virksomheders CSR-profiler simpelthen holdt kunstigt i live

Regningen betales allerede

Effekten af klimaforandringerne er ellers ikke til at overse længere – heller ikke når man ser det med de økonomiske briller på. Der er blandt andet stigende omkostninger til erstatningsudbetalinger for stadigt flere naturkatastrofer og nødvendige anlægsomkostninger til klimatilpasning.

Klimaforskerne er enige om, at vi endnu kun har set begyndelsen. Samtidig behøver man ikke at være klimaforsker for at regne ud, at jo hurtigere der skrides til handling, jo hurtigere vil vi kunne imødegå de negative effekter af klimaforandringer. Med hurtigere handling kan vi også forvente, at de forsinkede effekter fra klimaforandringerne vil være knapt så omkostningsfulde, når de er på deres højeste.

Mange virksomheder har trods faresignalerne svært ved at handle på den internationale klimadebat i deres egen hverdag og virke.

Komplekse led gør handling kompliceret

I kraft af de store afstande og de komplekse led af leverandører, underleverandører og deres producenter, kan det være svært for virksomheden at vide, hvordan den skal agere. Men resultatet er, at klimaregningen sendes videre i værdikæden – og som oftest ud af landet. Derfor er det misvisende, når danske virksomheder kun opgør den udledning, der forekommer inden for virksomhedens egen organisation.

Men det er ikke fordi, danske virksomheder ikke går op i bæredygtighed. Tal fra indberetningsorganet CDP viser, at ca. 25 mellemstore og store danske virksomheder frivilligt indberetter deres udledning af drivhusgasser fra egne sites. Men det kan være svært at omsætte klimadebatten og internationale bæredygtighedsprogrammer som FN’s bæredygtighedsmål og Science Based Targets til handling.

16 af 17

Siden 2001 har vi oplevet 16 ud af de 17 varmeste år nogensinde registreret.

13 ,3 %

Den arktiske is svinder med 13,3 procent hvert årti.

17 ,8 cm

Havenes gennemsnitlige vandstand er steget 17,8 cm over de seneste 100 år.

Med dette overblik kunne virksomhederne skabe operationelle visioner, strategier og konkrete handlinger og gå skridtet videre end ren ”compliance” med internationale standarder som FN’s bæredygtighedsmål.

For eksempel kan en tekstilvirksomhed arbejde aktivt med at reducere spild gennem værdikæden, forbedre landbrugsmetoder hos bomuldsfarmere og vælge klimavenlige materialer.

Når en virksomhed er bevidst om, hvilke dele af værdikæden der bidrager mest til klimabelastningen, kan den i samarbejde med sine leverandører målrette klimaindsatsen. Det er ikke længere blot en mulighed – det er en nødvendighed og en væsentligt faktor til at forblive konkurrencedygtig i nærmeste fremtid.

Fakta

  • Science Based Targets vejleder i at sætte reduktionsmål for virksomhedens emissioner af drivhusgasser baseret på den internationale aftale om at holde den globale temperaturstigning på under 2 °C, som er ambitionen i Parisaftalen.

  • FNs verdensmål, som i populær tale kaldes SDG’er, agerer som drivere for en bæredygtig omstilling og er adopteret af FN’s medlemslande. De 17 mål adresserer emner som vand, klima, uddannelse og fattigdomsbekæmpelse. Ambitionen er, at målene indfries i 2030 og at både regeringer, private virksomheder og borgere bidrager.

Klimaforandringer

Øget koncentration af drivhusgasser i atmosfæren medfører:

  • Stigning i den globale gennemsnitstemperatur
  • Opvarmning af havene
  • Afsmeltning af gletsjere og isdækket ved polerne
  • Stigene verdenshave
  • Flere ekstreme vejrhændelser
  • Forsuring af verdenshavende
  • Ændring i klimabælter
  • Tab af biodiversitet - blandt andet i form af regnskov og koralrev

Kilde: NASA

Vil du vide mere?

Christian Eriksen

Christian Eriksen

Ekspertisechef

Allerød, Denmark

Christian Eriksen er ekspertisechef for klima og bæredygtig udvikling i NIRAS. Som uddannet ingeniør og M.Sc. har Christian arbejdet med projekter inden for klima og bæredygtig udvikling i mere end et årti – både nationalt såvel som internationalt. Christian har de seneste år rådgivet en lang række virksomheder og organisationer samt ledet projekter i fx Nigeria, Thailand og Kenya om, hvordan CO2-udledning og klimapåvirkning reduceres.

Kontakt

Se også: