Male NIRAS employee next to a standing signboard with SDG logos.  Michael Jensen (MICJ)
"På hospitalerne, kan der også gøres meget for at indføre bæredygtige initiativer, spare energi og øge genvinding af varme på f.eks. ventilation og udnytte spilvarme," mener markedsdirektør for hospitaler i NIRAS Michael Jensen.
Indsigt

Få lavet en masterplan for hospitalsrenovering

Nu følger den svære del efter de mange nye supersygehus nemlig at sætte den eksisterende bygningsmasse i stand. Gøres det rigtigt, kan man spare energi, udnytte spildvarme og øge genvinding af varme på fx ventilation.

Det er meget nemmere at bygge nyt end at renovere. Mange faktorer komplicerer nemlig renoveringer såsom løbende udvidelser uden opdateret tegningsdokumentation, mens byggestøv er et problem, der kan koste patienterne livet. At hospitalet skal være i drift under ombygning er også kritisk.

Logistikken under en ombygning er i sig selv et kæmpe område, der kræver planlægning. Specielt ventilation giver store udfordringer. Nogle sygehuse har ingen ventilation, der mangler loftshøjde, når man skal leve op til standarden, og typisk skal køleanlægget også udvides.

Det er dyrt og sværere at budgettere med renovering end nybyggeri, da der dukker uventede problemer op.

Region Hovedstadens efterslæbsrapport viser et efterslæb på 700 mio. kr. årligt de kommende år. Herlev og Hvidovre Hospital samt Rigshospitalet har de største efterslæb.

Jeg mener også, at investeringer til at genoprette vedligehold skal prioriteres på tværs af hospitaler og enheder, så man får brugt pengene der, hvor efterslæbet er størst. Driftsbudgetterne i Region Hovedstaden er samlet et sted i stedet for ude på de enkelte hospitaler.

Dårlig bygningstilstand

Region Hovedstadens Center for Ejendomme og Rambøll undersøgte regionens hospitalsbygninger. Konklusionen var, at de generelt er i dårlig stand med alvorlig risiko for driftstop, der kan påvirke den kliniske drift og patientsikkerheden.

Der skal tilføjes flere penge til at genoprette vedligehold, og det bliver spændende at se, hvordan politikerne vil reagere. Det er godt, at det er kommet på den politiske dagsorden, men der er intet nyt i det.

De seneste 20 år ude på hospitalerne har jeg kunnet konstatere og høre, hvordan tekniske afdelinger har pebet om mangel på vedligehold. Det er politisk vilje, der skal til, og flere penge, hvis dette skal lykkes.

Rigshospitalets centralkompleks og Herlevs sengetårn har ingen varmegenvinding på ventilationen. Det er 15-20 år siden man lavede de første business cases på, hvad det ville koste at renovere det, og tilbagebetalingstiden var dengang tre-fem år. Det er tankevækkende, at vi først nu ser på det.

De største efterslæb på ældre hospitaler er gamle, nedslidte ventilationsanlæg, afløbsinstallationer, sanitet, utætte rør for vand og varme, nedbrudte klimaskærme osv. Rigshospitalet har et efterslæb på 100 mio. kr. alene på klimaskærmen.

Målet må være at få skabt en effektiv og produktiv hospitalsdrift med bygninger og logistik, der understøtter den kliniske drift, er fleksible og kan tilpasses behov og krav, spare energi og med materialer, der letter vedligehold, rengøring og med moderne, effektive informationssystemer.

Masterplanen for ældre sygehuse

Vi må nok erkende, at en række bygninger er uegnede og bør rives ned. Ofte er det både billigere og nemmere at rive ned og bygge nyt. For at få mest værdi for pengene, skal der nok vælges en kombination, så optimering af de fysiske rammer tilgodeser klinisk drift og logistik, men også klimaskærm, tekniske installationer og patientsikkerhed.

Af de samlede driftsudgifter på et dansk hospital udgør servicebudgettet 18 procent, og af denne post udgør energi, el og varme 17 procent og bygningsvedligehold 4 procent. Det betyder, at det kun er 3-4 procent af driftsbudgettet på et hospital, som ingeniører og arkitekter bruger flest kræfter på.

Der kan også gøres meget for at indføre bæredygtige initiativer, spare energi og øge genvinding af varme på f.eks. ventilation og udnytte spildvarme.

Der kan også gøres noget ved den store post ’lønninger’, som udgør 57 procent af driftsudgifterne. Her kan ses på patientforløb, arbejdsgange, effektivisere logistik, indbygge fleksibilitet og indføre bedre it.

Jeg anbefaler, at man udarbejder en masterplan for at genoprette eller renovere med afsæt i den kliniske drift og det effektive, sammenhængende patientforløb.

For eksempel kan man udarbejde en masterplan for de enkelte matrikler med udgangspunkt i den kliniske drift og krav til bygningerne. Man bør analysere, om eksisterende bygninger kan understøtte den fremtidige kliniske drift.

Jeg ved ikke, hvor langt man er nået i andre regioner, men man har ikke fået udarbejdet en sygehusplan som i Region Hovedstanden. Vi er nu nået til den svære del af hospitalsbyggeriet i Danmark.

Læs mere FN’s 17 verdensmål kan give store sundhedsgevinster