Byggeriet har brug for et genbrugsmarked i industriskala

I mere end et årti har danskerne været fascineret af bonderøven Frank, der omgivet af heste og geder viser, hvordan han med snusfornuft og genbrugsmaterialer både kan sætte en gård i stand fra ende til anden og bygge helt nyt.

Det giver måske mening, når man bygger et hønsehus, men kan ingeniører, der skal bygge effektivt og energibevidst, skalere bonderøvens principper op i industriskala, så det batter noget i forhold til FN’s 17 verdensmål?

Den udfordring tager NIRAS favntag med i et samarbejde med Gladsaxe Kommune og Lendager Group, hvor vi er i gang med at rive den gamle Gladsaxe Skole ned og sortere materialerne omhyggeligt, så kommunen kan bygge en helt ny børneinstitution med massivt genbrug af mursten, tagsten og træværk.

Det er oplagt at gå helt nye veje for at skabe energibesparelser i byggebranchen. Det almindelige energiforbrug er man nemlig nået ret langt med at spare på.

Vi har allerede et skærpet bygningsreglement, og vi arbejder selvfølgelig med alle de gængse virkemidler: at isoleringen er optimal, at lyset slukker automatisk og en præcis styring af ventilationen. Kravene har nået et niveau, hvor vi også indtænker solceller i det meste erhvervsbyggeri for at kunne opfylde normerne.

Derfor er der brug for at kigge i nye retninger. Der er langt mere at hente ved at forbedre bygningernes levetid og ikke mindst ved at genbruge byggematerialer og dermed minimere energiforbruget i selve byggeprocessen.

Byg fleksibelt, æstetisk, holdbart

Dermed bliver det også endnu mere presserende med et tæt samarbejde mellem arkitekter og ingeniører.

Der er mange parametre, vi skal tænke ind: Arkitekturen skal være fleksibel, så huset kan udvikle sig efter fremtidens behov og ny teknologi. Vi skal også lære at bygge, så de enkelte elementer kan nedbrydes, adskilles og genbruges.

Det handler især om at bygge holdbart og æstetisk, og at det godt kan hænge sammen med at indtænke FN’s verdensmål.

I Nordhavnen er der to forskellige byggerier, hvor det ene er lavet med genbrugsmursten. De gamle elementer tilførte bygningen en masse charme. Det er ikke så stilrent og sterilt et udtryk. Det gør, at man føler sig tættere forbundet med byggeriet.

Hvis vi sørger for at bygge både holdbart og æstetisk, øger det også chancen for, at byggeriet bliver stående længere og dermed sparer os for det ret store energiforbrug, der er forbundet med fremstilling af byggematerialer og opførelsen af et nybyggeri.

Netop opgaven med den nye børneinstitution i Gladsaxe indebærer et massivt genbrug af materialer. Det drejer sig både om mursten, beton, tagsten, tagspær og facade-stålplader.

Bygningen bliver også gennemgået for at samle interiør som fliser, lamper, håndvaske og selv cykelstativer, som måske kan genbruges.

NIRAS er projektleder for ingeniørfagene på det nye børnehus, arbejder netop med at genbruge så meget som muligt fra det gamle byggeri, når man skal bygge en ny børneinstitution på samme grund.

Den gamle skole er stort set revet ned, og mange af elementerne står nu pænt sorteret og klar til at blive genbrugt på samme sted. Det har den ekstra fordel, at man ikke i samme omfang behøver at transportere det gamle byggeaffald væk og heller ikke får brug for at transportere så mange nye byggematerialer.

Skab et grundmarked for genbrugsmaterialer

Et større strukturelt problem står imidlertid i vejen for en endnu større udbredelse af genbrugsmaterialer. Det er, at vi mangler et effektivt marked, hvor man nemt kan afsætte gamle materialer, og hvor man også kan købe genbrugsmaterialer, som er sorteret efter kvalitet.

Staten, regionerne og kommunerne har så stor en bygningsmasse, at de godt kunne sætte udviklingen i gang og skabe et grundmarked, som andre så kan bygge videre på.

I NIRAS efterlyser vi samtid flere standarder, så det f.eks. bliver nemmere at finde ud af, hvilke materialer man kan bruge til hvilke opgaver. Det er nemlig helt afgørende, når man skal genbruge de gamle materialer, at man også er sikker på, at kvaliteten passer til kravene i det nye byggeri.

Markedet for bæredygtighed er modent for udvikling

Bæredygtighed ikke bare et modeord. NIRAS oplever en stigende interesse og efterspørgsel fra kunderne – både pensionskasser, kommuner og private udviklere, der er klar over, at fremtidens løsninger skal være mere bæredygtige.

De tænker alle med både hjertet, hjernen og pengepungen – og alle tre parametre kan sagtens indfries, når vi arbejder med bæredygtighed.

NIRAS tog initiativ til at arbejde fokuseret med bæredygtighed for mange år siden, og det er en væsentlig del af vores grønne dna.

Nu er markedet blevet modent, og FN’s verdensmål har været med til at give os alle en fælles referenceramme og et fælles sprog.

Det er en udvikling, vi som rådgiver ser en mulighed i, men også en stor forpligtelse til at understøtte.

Fra nedrevet skole til nybygget børnehus

Gladsaxe Skole er oprindeligt fra 1937, men er blevet udvidet flere gange senere.
Skolens indretning passede ikke til det nye formål. Samtidig gjorde sliddet på bygningerne skolen uegnet til renovering, og nogle af de gamle materialer var tillige farlige. Derfor blev det besluttet at nedrive skolen og i stedet bygge et nyt integreret børnehus på samme sted.

Gladsaxe Byråd bestemte i den forbindelse, at det nye byggeri i vidt omfang skulle benytte sig af genbrugsmaterialer fra den gamle skole.

Genbrugsprojektet i Gladsaxe har allerede givet en masse erfaringer, og det er tillige lykkes at redde flere byggematerialer, end man havde regnet med. Men opgaven har ikke været uden udfordringer. Oprindeligt var det f.eks. et mål, at vinduerne skulle genbruges, men det kunne ikke lade sig gøre.